Spørgsmål:
På jeres hjemmeside slog jeg ordet almindelig op for netop at gøre mig klog på bøjningsformerne. Under “Faste udtryk” finder jeg to sætninger der synes at skulle illustrere brug af ordet, kopieret ind herunder:
“Han var mere end almindeligt glad for hende” og “Han var mere end almindelig forhadt”.
Det står mig klart hvad der sker i første sætning, altså at “almindeligt” beskriver værdien af ordet “glad”. I den anden sætning skurrer det imidlertid. Man kan uden problemer skrive “Han var mere end almindelig.” Altså må “almindelig” beskrive manden, hvorfor der i sætningen mangler fx et “og”: “Han var mere end almindelig og forhadt.” Imidlertid synes det ikke at være meningen, hvorfor jeg mener det korrekte må være: “Han var mere end almindeligt forhadt.” Brugen af ordet ser da også ud til at være identisk i de to sætninger.
Så hvad er egentlig meningen? Er det en illustration af poetisk frihed, eller er der en anden og mere plausibel forklaring? Hvis der er, vil du så venligst gøre mig klogere?
Svar:
Efter retskrivningsreglernes § 38 er der en række adverbier (biord) der ender på -ig, -lig og -vis, som valgfrit kan have -t efter sig når de bruges som gradsbetegnelse.
Det faste udtryk “mere end almindelig(t) glad (interesseret, dum, ..)” er et eksempel på at “almindelig(t)” er brugt som gradsbestemmelse foran adjektivet (tillægsordet) og derfor har valgfrit -t. Ligesom man kan være “utrolig(t) glad” og “usædvanlig(t) glad”, kan man være “almindelig(t) glad” og altså også “mere end almindelig(t) glad”. Derfor falder udtrykket ind under reglen om valgfrihed, og vi har så i Den Danske Ordbog valgt at bringe to citater der viser valgfriheden: ét med -t og et uden -t. Begge sætninger er i overensstemmelse med retskrivningsreglerne, og i begge sætninger er betydningen den samme: “mere end almindeligt glad” betyder ‘meget glad’, og “mere end almindelig forhadt” betyder ‘meget forhadt’. Der er med andre ord ikke tale om poetisk frihed. Jeg håber du finder forklaringen plausibel.
Du kan evt. læse en uddybende fremstilling om dette – indrømmet ret komplicerede – område af retskrivningen i sproget.dk’s typiske problem om adverbielt -t.
Lars Trap-Jensen, april 2012
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.