Svar:

Det er rigtigt at former som afholdte (for afholdt), beholdte (for beholdt), holdte (for holdt), anholdte (for anholdt) osv. breder sig. Om der lige nu er flere eksempler på sådanne former end der tidligere har været, er dog svært at afgøre. Det ville kræve omfattende undersøgelser.

Helt ny er sprogbrugen i hvert fald ikke. Allerede i 1978 fik Sprognævnet således et spørgsmål om bøjningsformen anholdte.

En spørger havde set formen i en overskrift i Politiken (“Politiet anholdte fem for fysiske blokader”, Politiken 31.12.1977) og mente at der måtte være tale om afsmitning fra arresterede!

Sprognævnets medarbejder svarede dengang at det var der næppe tale om, og at formen nok snarere var ”et udslag af den usikkerhed der hos en del danske er ved datid af holde, anholde, overholde, beholde osv. Især hos børn hører man jo ofte (-)holdte som datidsform”.

Men børn har det jo med at blive voksne, og en del af dem er altså blevet ved med at sige (og derfor også skrive) (-)holdte.

I vores ordsamling har vi i øvrigt en del eksempler på datidsformer som de nævnte; de ældste er fra 1970’erne.

Se også denne klumme om anholdte, beholdte, frabedte m.fl.: (http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sproget-jyllands-postens-sprogklumme/sterke-og-svage) .