Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Stærke og svage
 

 

Stærke og svage

af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009

»Politiet anholdte to mænd« Sådan stod der i JP Århus d. 22. februar i år i en notits om et natligt slagsmål mellem nogle unge mennesker.

Ifølge ordbøgerne hedder det anholdt i datid (altså uden e til sidst), men formen anholdte breder sig, og det samme gælder former som fx frabedte, beholdte og inddragede (i stedet for frabad, beholdt og inddrog).

Sådanne forkerte bøjningsformer kan i den grad bringe sindene i kog (kast blot et blik på avisernes læserbreve!), og ikke sjældent ses de som udtryk for sædernes forfald og et bevis på civilisationens snarlige undergang! Men man kan nu også anskue fænomenet på en anden måde. Når visse sprogbrugere kan finde på at bruge den svage bøjning (–te eller –ede i datid) i udsagnsord der hidtil er blevet bøjet stærkt, skyldes det at langt de fleste udsagnsord i dansk følger dette bøjningsmønster, og det får visse sprogbrugere til at generalisere og give også gamle stærke udsagnsord en svag bøjning.

I tidens løb er en lang række udsagnsord på denne måde overgået fra den stærke til den svage bøjning. I den set med nutidens øjne politisk ukorrekte børnebog "Den Store Bastian" (oversat til dansk i 1847) kan man i indledningen til "Historien om de sorte drenge" således læse følgende: »På Vesterbro en neger gik, fornam på issen solens stik«. I dag hedder det jo fornemmede, omend man nok stadig kan bruge fornam (og fornummet) i mere spøgende sammenhænge. Og når man hos Johannes V. Jensen i romanen "Himmerlandsfolk" fra 1898 kan læse om en person at »han task paa øgene«, må man som moderne sprogbruger undre sig. I dag er den korrekte form jo tæskede.

Ligeledes hed det tidligere fx befol, erfor, gren, sken, valt, grov og gol (»hanen gol« ). Men efterhånden blev formerne befalede, erfarede, grinede/grinte, skinnede, væltede, gravede og galede de almindelige, og nu kan man vist slet ikke forestille sig at det skulle kunne hedde andet. Med tiden vil de nye datidsformer af ord som anholde og frabede sandsynligvis gå af med sejren, og så vil man betragte frabad og anholdt på samme måde som vi nu betragter gol og sken, altså med en vis undren over at det virkelig hed sådan engang.

Der vil være tale om en helt naturlig udvikling, og det er egentlig svært at se at dansk skulle blive ringere af den grund.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.