Listen indeholder retskrivningsreglernes anvisninger om store og små bogstaver (se § 11-14), men behandler også de mest almindelige spørgsmål der ikke direkte er beskrevet i retskrivningsreglerne.
Opslagene er ordnet alfabetisk og omfatter store og små bogstaver i forkortelser, proprier (egennavne, fx Ole), tiltalepronomener (tiltalestedord, fx du og jer), titulaturer (titler i tiltale og omtale, fx ;Deres Majestæt) og meget andet.
afledninger til proprier (navne) | Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav, fx hollandsk, grundtvigianer, englænder. Lejlighedsvise afledninger kan skrives med stort eller småt, fx den Bohrske familie eller den bohrske familie. Der skal skrives med stort ved afledninger til mere end et ord, fx de Niels Bohrske teorier. |
akademiske grader | Skrives med lille (medmindre de indleder en sætning), fx dr.med., cand.mag., exam.art., ph.d. Enkelte akademiske grader er dog forkortelser der valgfrit skrives med store eller små bogstaver, fx BA eller ba. Se også titler. |
bandeord | I udråb, eder og lignende skriver man mytologiske og religiøse skikkelser med lille (medmindre de indleder en sætning), fx vor herre bevares, av for fanden, fandens. |
begreber | Skrives med lille (medmindre de indleder en sætning), fx idealisme, demokrati, ondskab. |
bibelen/Bibelen | Skrives med stort begyndelsesbogstav når ordet er en bogtitel, fx der er to testamenter i Bibelen. Skrives med lille begyndelsesbogstav når ordet er et almindeligt appellativ (fællesnavn), fx slangordbogen var hans bibel. |
bogtitler, bøger | Titler på bøger skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord, fx Bevingede ord, Tekst for viderekomne. Man kan vælge at skrive begyndelsesbogstavet i det første ord og alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord) i titlen med stort. Fx Bevingede Ord, Tekst for Viderekomne. Ved lange bogtitler anbefaler Dansk Sprognævn at man kun skriver det første ord med stort begyndelsesbogstav, fx Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva’ faen og andre eventyr for børn over 18 år. |
bygninger | Bygninger skrives med store bogstaver i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Christiansborg Slot, Tv-Byen. |
centrum | Skrives med lille begyndelsesbogstav når det fungerer som appellativ (fællesnavn), fx Odense centrum er et meget hyggeligt område. Hvis ordet centrum indgår i et proprium (navn), skrives det med stort begyndelsesbogstav, fx det nye indkøbscenter skal hedde Odense Centrum. |
dankort | Skrives med lille begyndelsesbogstav (medmindre ordet indleder en sætning). |
den magnetiske nordpol | Skrives med små bogstaver. |
den nordlige polarkreds | Skrives med små bogstaver. |
den sydlige polarkreds | Skrives med små bogstaver. |
den tredje verden | Skrives med små bogstaver. |
det indre marked | Skrives med små bogstaver. |
dig, din, du | Se tiltalepronomener (tiltalestedord). |
dyr | Navne på dyr skrives med stort, fx (katten) Boris, (hamsteren) Guf. Almindelige danske betegnelser for dyr skrives med lille, fx zebra, haletudse, alligator. Systematiske latinske navne på dyr skrives med stort, fx Mammalia. I systematiske latinske dyrenavne med to led skrives kun det første ord med stort, fx Canis lupus. |
efternavne | Skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Lindegaard, Rasmussen. Von, van m.fl. skrives kun med stort begyndelsesbogstav når de indleder en sætning, fx La Cour elskede hyacinter. |
fag, emner, discipliner | Skrives normalt med lille, fx litteraturhistorie, nationaløkonomi, formning. |
filmtitler | Se bogtitler, bøger. |
firmaer | Skrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Firmanavne kan altid skrives som (ejeren af) firmaet selv skriver dem. Se også uofficielle navne, kaldenavne. |
flerleddede proprier | Brug stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle, Femern Bælt. Se dog også bogtitler hvor reglerne er lidt anderledes. |
flertal, proprier i flertal | Se pluralis |
flyvevåb(e)net | Betegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet. |
folkekirken | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
folkeskolen | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
Folketinget | Navnet på det danske parlament skrives med stort begyndelsesbogstav. Skrives med lille begyndelsesbogstav når ordet bruges som appellativ (fællesnavn), fx ordene parlament og folketing er synonymer. |
Folketingets formand | Folketingets skrives med stort begyndelsesbogstav (da der er tale om navnet på det danske parlament), formand skrives med lille begyndelsesbogstav (da der er tale om en titel). |
Folketingets Ombudsmand, Folketingets ombudsmand, Ombudsmanden, ombudsmanden | Institutionen Folketingets Ombudsmand skrives med store begyndelsesbogstaver i begge ord. Når man skriver om personerne der udøver funktionen (og har titlen Folketingets ombudsmand, ombudsmand), skrives der med små begyndelsesbogstaver (undtagen i Folketinget der i sig selv er et proprium). |
forkortede ordforbindelser | Forkortede forbindelser der består af flere ord, som ikke er initialforkortelser (ord som er dannet af begyndelsesbogstaverne i to el. flere ord), og som afsluttes af et punktum, skrives med små bogstaver også selvom der er flere punktummer i forbindelsen: dvs., fhv., mfl. eller m.fl., mv. eller m.v., osv. |
forkortelser for grundstoffer | Grundstoffer forkortes med stort begyndelsesbogstav: H (brint), K (kalium), Fe (jern), Mg (magnesium). |
forkortelser for kemiske forbindelser | I kemiske forbindelser optræder grundstofferne som i deres normale form: CO2 (kuldioxid), NaCl (natriumchlorid). |
forkortelser for metersystemets måleenheder | Forkortes med små bogstaver og uden forkortelsespunktum: mm, km, g, kg, ml. Bemærk dog at forkortelsen for liter valgfrit kan skrives med både stort og lille bogstav, l eller L. Reglerne for hvordan måleenheder skrives, fremgår af “Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder” (Retsinformation.dk). |
forkortelser for måneder | Måneder forkortes altid med lille begyndelsesbogstav: jan., feb., mar. |
forkortelser for stillingsbetegnelser | Forkortelser for stillingsbetegnelser skrives med lille begyndelsesbogstav: dr., cand.comm., dir. |
forkortelser for verdenshjørner | Forkortelser for verdenshjørner skrives altid med store bogstaver og uden punktum: N, SV, Ø, NNØ. |
forkortelser med tonearter | Durtonearter skrives med stort begyndelsesbogstav, mens moltonearter skrives med lille: D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol. I sammensætninger skrives tonernes navne som regel med stort, fx C-trompet, Es-klarinet, E-streng. Udenfor sammensætninger skrives de som regel med lille, fx det høje c. |
fornavne | Skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Ingolf, Johanne. |
forsvaret | Betegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet. |
fysiske love, matematiske love | Skrives med lille, fx tyngdeloven, højrehåndsreglen. Hvis der indgår et proprium (navn) i loven, skrives propriet med stort, fx Arkimedes’ lov. |
gade- og vejnavne | Se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter 29, 2001. |
geografiske områder | Navne på fx have, stater, landskaber, skove, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten, byer, kvarterer, gader pladser mv. skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Mellemamerika, Højbro Plads, Region Sydjylland. Geografiske navne i pluralis skrives også med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Københavns og Frederiksberg Kommune(r), de to Tysklande. Der bruges lille begyndelsesbogstav i ækvator, den sydlige polarkreds, den nordlige polarkreds og universet. |
Hvis førsteleddet i en gruppesammensætning er et proprium (egennavn) der er skrevet i mere end et ord, skrives propriet med store bogstaver, fx Bodil Ipsen-kage, Østre Landsrets-dom. Hvis en gruppesammensætning i sig selv er et proprium, skrives sammensætningens sidsteled med stort, fx H.C. Andersen-Selskabet. Se også sammensætninger med proprier. | |
himmellegemer (planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer) | Skrives som hovedregel med stort, fx Saturn, Venus, Andromedatågen. Der er valgfrihed mellem (planeten) jorden eller Jorden, Solen eller solen, Månen eller månen, Mælkevejen eller mælkevejen. Med lille skrives ekliptika, vendekreds (som i Krebsens vendekreds), atmosfæren, stratosfæren. |
historiske begivenheder, epoker, geologiske perioder | Kan altid skrives med lille begyndelsesbogstav, fx besættelsen, inkvisitionen, anden verdenskrig, den kolde krig. Kan dog også opfattes som proprier og skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Besættelsen, Inkvisitionen, Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig. |
helligdage | Skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav. Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag skal dog skrives med stort begyndelsesbogstav i første ord. |
hjemmesideadresser | Skrives med lille, fx www.dsl.dk, dsn.dk og https://sproget.dk. Efter punktum bruges dog stort begyndelsesbogstav, fx Www.dsn.dk er Sprognævnets hjemmeside. |
hæren | Betegnelser som hæren, forsvaret, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Hæren, Forsvaret, Søværnet og Hjemmeværnet. |
højtider | Skrives med lille, fx jul, påske, pinse, advent, mortensdag, ramadanen. |
I | Se tiltalepronomen (tiltalestedord). |
institutioner | Skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord, dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord. Fx Folketinget, Vestre Fængsel. |
kirken | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
kulturelle begivenheder | Kan altid skrives med lille, fx Århus festuge, tour de France. De kan dog også opfattes som proprier (navne) og derfor skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Århus Festuge, Tour de France. |
kurser, foredrag | Skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord, fx Moderne græsk litteratur, Sprog og norm. Der kan også bruges stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Moderne Græsk Litteratur, Sprog og Norm. |
kælenavne | Kælenavne skrives med stort, fx Putte, Nullerbasse. |
love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. | Som hovedregel skrives love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. med lille, fx finansloven, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter, grundloven. Love der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord, fx Jyske lov. Love der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, kan også skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Jyske Lov. |
malerier | Se bogtitler. |
mytologiske figurer | Navne på mytologiske figurer skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Fenrisulven, Odin, Midgårdsormen. |
mærkedage med bogstavforkortelser | Dagene hvor hhv. påskebryggen og julebryggen kommer i handelen, j-dag og p-dag, skrives som andre højtider med lille begyndelsesbogstav. Dog skrives D-dag (dagen hvor de allierede gik i land i Normandiet i Frankrig (6. juni 1944)) med stort begyndelsesbogstav. |
møntenheder | Skrives med lille, fx dollar, kroner. |
måleenheder udenfor metersystemet og deres forkortelser | Reglerne for hvornår man bruger store og små bogstaver i forkortelser for måleenheder udenfor metersystemet, er ikke særlig ensrettede. Det skyldes at de fleste er internationale og bygger på gamle traditioner. Dog kan man som hovedregel sige at de fleste forkortelser for måleenheder skrives med stort, fx volt (V), watt (W), hertz (Hz), byte (B), pascal (Pa), ampere (A), Newton (N). Med lille skrives dog fx millibar (mbar), atmosfære (atm), candela (cd), kilokalorie (kcal), bit (b). Når disse måleenheder får tilføjet kilo, som fx kilowatttime, kilohertz, kilobyte, skrives k’et i forkortelsen med lille, og resten af forkortelsen skrives som normalt. Derfor har man: kWh, kB, kHz, kV, men kcal, kp, kt. Er man i tvivl, gør man således klogt i at slå hver enkelt måleenhed op. |
måneder | Skrives med lille, fx januar, februar. |
nationaliteter | Skrives med lille, fx svensk, tyrkisk. |
ordener | Kan altid skrives med lille, fx elefantordenen, vandmiljøprisen. Ordener kan dog også opfattes som proprier (navne) og skrives med stort, fx Elefantordenen, Vandmiljøprisen. Når der indgår et proprium (navn) i betegnelsen på ordenen, er det som regel mest oplagt at bruge stort begyndelsesbogstav, fx Nobelprisen (eller nobelprisen), Victoriakorset (eller victoriakorset), en Oscar (eller en oscar). |
organisationer | Skrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Red Barnet, Danske Regioner. Proprier (navne) kan altid skrives som bæreren selv skriver det. Se også uofficielle navne, kaldenavne. |
Navne på personer skrives med stort. Det gælder: fornavne, fx Line, Oscar mellemnavne efternavne, fx Olsen, Hansen øgenavne, fx Kirsten Giftekniv kælenavne, fx Putte tilnavne, fx Valdemar Sejr navne (proprier) i pluralis, fx alle Susannerne i klassen Von, van, la (som i fx la Cour) m.fl. skrives kun med stort begyndelsesbogstav når de indleder en sætning. | |
planter | Almindelige danske benævnelser på planter skrives med små bogstaver, fx tulipan, viol. Systematiske latinske navne på planter skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Viola. I systematiske latinske plantenavne med to led skrives kun det første ord med stort, fx Viola cornuta. |
pluralis, proprier i pluralis | Skrives med stort, fx alle Susannerne i klassen har rødt hår. |
proprier med flere ord | Brug stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle. Se dog også bogtitler, hvor reglerne er lidt anderledes. |
proprier uden bestemthedsendelse | Proprier der normalt har bestemthedsendelse, kan også forekomme uden bestemthedsendelse. Ved proprier uden bestemthedsendelse bruges der store bogstaver som ellers, fx den uhyggelige Fenrisulv (Fenrisulven). |
regeringen | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
religioner | Skrives med lille begyndelsesbogstav, fx kristendom, islam. |
religiøse figurer | Navne på religiøse figurer skrives med stort, fx Gud, Menneskesønnen, Allah, Buddha, Djævelen. Se også bandeord. |
religiøse og mytologiske steder | Skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Paradisets Have, Helvede. Se også bandeord. |
Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives den med stort, fx Nordkorea, Atlantpagten. Hvis sammensætningen indeholder et proprium, men ikke selv er et proprium, kan den skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, fx Brøndbyspiller eller brøndbyspiller, Mandelafilm eller mandelafilm. I indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefaler Sprognævnet lille begyndelsesbogstav, fx danmarkshistorie, folketingsvalg, højesteretsdommer. I fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det oprindelige proprium skrives altid med lille begyndelsesbogstav, fx røntgenstråler, amagermad, isabellafarvet. Se også gruppesammensætninger med proprier ved sammensætninger som fx Bodil Ipsen-kage. | |
sange | Se bogtitler. |
skattevæs(e)net | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
skulpturer | Se bogtitler. |
sportsbegivenheder | Sportsbegivenheder kan altid skrives med lille, fx tour de France, olympiske lege. De kan dog også opfattes som proprier og derfor skrives med stort, fx Tour de France, Olympiske Lege. |
sprog | Skrives med lille begyndelsesbogstav, fx kinesisk, spansk. |
staten | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
stjernetegn | Skrives med lille begyndelsesbogstav, fx jeg er vandmand. |
særlige titulaturer | Særlige titulaturer skrives med stort både i tiltale og i omtale, fx Deres Majestæt, Hendes Majestæt (se flere eksempler på særlige titulaturer i retskrivningsreglernes § 13,2). |
S-tog | Skrives med stort S. |
sygdomsforkortelser | Forkortelser for sygdomme, fx adhd, aids, hiv, tb (tuberkulose), hpv kan altid skrives med små bogstaver. ADHD og HPV kan dog, som de fleste andre initialforkortelser (ord som er dannet af begyndelsesbogstaverne i to el. flere ord), valgfrit skrives med store bogstaver. |
teaterstykker | Se bogtitler. |
tilnavne | Se personnavne. |
tiltalepronomener (tiltalestedord) | I, De, Dem, Deres skrives med store begyndelsesbogstaver. Resten (du, dig, din, jer, jeres) skrives med små begyndelsesbogstaver. |
titler, titulaturer, stillingsbetegnelser | Skrives som hovedregel med små begyndelsesbogstaver både i tiltale og omtale, fx kontorchef Svane, professoren, politidirektør Olsen, premierministeren. I visse titulaturer skal man bruge store bogstaver både i tiltale og omtale, se særlige titulaturer. |
ugedage | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
universet | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
Uofficielle navne på institutioner, foreninger mv. skrives også med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Sprognævnet (Dansk Sprognævn). | |
virksomheder | Skrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Proprier (navne) kan altid skrives som bæreren eller ejeren af virksomheden selv skriver det. Se også uofficielle navne, kaldenavne. |
ækvator | Skrives med lille begyndelsesbogstav. |
øgenavne | Se personnavne. |