Store eller små bogstaver

I denne liste kan du slå bestemte ord og emneord op og se om de skal skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav.

Listen indeholder retskrivningsreglernes anvisninger om store og små bogstaver (se § 11-14), men behandler også de mest almindelige spørgsmål der ikke direkte er beskrevet i retskrivningsreglerne.

Opslagene er ordnet alfabetisk og omfatter store og små bogstaver i forkortelser, proprier (egennavne, fx Ole), tiltalepronomener (tiltalestedord, fx du og jer), titulaturer (titler i tiltale og omtale, fx ;Deres Majestæt) og meget andet.

afledninger til proprier (navne)Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav, fx hollandsk, grundtvigianer, englænder.

Lejlighedsvise afledninger kan skrives med stort eller småt, fx den Bohrske familie eller den bohrske familie.

Der skal skrives med stort ved afledninger til mere end et ord, fx de Niels Bohrske teorier.
akademiske graderSkrives med lille (medmindre de indleder en sætning), fx dr.med., cand.mag., exam.art., ph.d.

Enkelte akademiske grader er dog forkortelser der valgfrit skrives med store eller små bogstaver, fx BA eller ba.

Se også titler.
bandeordI udråb, eder og lignende skriver man mytologiske og religiøse skikkelser med lille (medmindre de indleder en sætning), fx vor herre bevares, av for fanden, fandens.
begreberSkrives med lille (medmindre de indleder en sætning), fx idealisme, demokrati, ondskab.
bibelen/BibelenSkrives med stort begyndelsesbogstav når ordet er en bogtitel, fx der er to testamenter i Bibelen.

Skrives med lille begyndelsesbogstav når ordet er et almindeligt appellativ (fællesnavn), fx slangordbogen var hans bibel.
bogtitler, bøgerTitler på bøger skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord, fx Bevingede ord, Tekst for viderekomne.

Man kan vælge at skrive begyndelsesbogstavet i det første ord og alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord) i titlen med stort. Fx Bevingede Ord, Tekst for Viderekomne.

Ved lange bogtitler anbefaler Dansk Sprognævn at man kun skriver det første ord med stort begyndelsesbogstav, fx Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva’ faen og andre eventyr for børn over 18 år.
bygningerBygninger skrives med store bogstaver i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Christiansborg Slot, Tv-Byen.
centrumSkrives med lille begyndelsesbogstav når det fungerer som appellativ (fællesnavn), fx Odense centrum er et meget hyggeligt område.

Hvis ordet centrum indgår i et proprium (navn), skrives det med stort begyndelsesbogstav, fx det nye indkøbscenter skal hedde Odense Centrum.
dankortSkrives med lille begyndelsesbogstav (medmindre ordet indleder en sætning).
den magnetiske nordpolSkrives med små bogstaver.
den nordlige polarkredsSkrives med små bogstaver.
den sydlige polarkredsSkrives med små bogstaver.
den tredje verdenSkrives med små bogstaver.
det indre markedSkrives med små bogstaver.
dig, din, duSe tiltalepronomener (tiltalestedord).
dyrNavne på dyr skrives med stort, fx (katten) Boris, (hamsteren) Guf.

Almindelige danske betegnelser for dyr skrives med lille, fx zebra, haletudse, alligator.

Systematiske latinske navne på dyr skrives med stort, fx Mammalia.

I systematiske latinske dyrenavne med to led skrives kun det første ord med stort, fx Canis lupus.
efternavneSkrives med stort begyndelsesbogstav, fx Lindegaard, Rasmussen.

Von, van m.fl. skrives kun med stort begyndelsesbogstav når de indleder en sætning, fx La Cour elskede hyacinter.
fag, emner, disciplinerSkrives normalt med lille, fx litteraturhistorie, nationaløkonomi, formning.
filmtitlerSe bogtitler, bøger.
firmaerSkrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord).

Firmanavne kan altid skrives som (ejeren af) firmaet selv skriver dem.

Se også uofficielle navne, kaldenavne.
flerleddede proprierBrug stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle, Femern Bælt.

Se dog også bogtitler hvor reglerne er lidt anderledes.
flertal, proprier i flertalSe pluralis
flyvevåb(e)netBetegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet.
folkekirkenSkrives med lille begyndelsesbogstav.
folkeskolenSkrives med lille begyndelsesbogstav.
FolketingetNavnet på det danske parlament skrives med stort begyndelsesbogstav.

Skrives med lille begyndelsesbogstav når ordet bruges som appellativ (fællesnavn), fx ordene parlament og folketing er synonymer.
Folketingets formandFolketingets skrives med stort begyndelsesbogstav (da der er tale om navnet på det danske parlament), formand skrives med lille begyndelsesbogstav (da der er tale om en titel).
Folketingets Ombudsmand, Folketingets ombudsmand, Ombudsmanden, ombudsmandenInstitutionen Folketingets Ombudsmand skrives med store begyndelsesbogstaver i begge ord.

Når man skriver om personerne der udøver funktionen (og har titlen Folketingets ombudsmand, ombudsmand), skrives der med små begyndelsesbogstaver (undtagen i Folketinget der i sig selv er et proprium).
forkortede ordforbindelserForkortede forbindelser der består af flere ord, som ikke er initialforkortelser (ord som er dannet af begyndelsesbogstaverne i to el. flere ord), og som afsluttes af et punktum, skrives med små bogstaver også selvom der er flere punktummer i forbindelsen: dvs., fhv., mfl. eller m.fl., mv. eller m.v., osv.
forkortelser for grundstofferGrundstoffer forkortes med stort begyndelsesbogstav: H (brint), K (kalium), Fe (jern), Mg (magnesium).
forkortelser for kemiske forbindelserI kemiske forbindelser optræder grundstofferne som i deres normale form: CO2 (kuldioxid), NaCl (natriumchlorid).
forkortelser for metersystemets måleenhederForkortes med små bogstaver og uden forkortelsespunktum: mm, km, g, kg, ml. Bemærk dog at forkortelsen for liter valgfrit kan skrives med både stort og lille bogstav, l eller L.

Reglerne for hvordan måleenheder skrives, fremgår af “Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder” (Retsinformation.dk).
forkortelser for månederMåneder forkortes altid med lille begyndelsesbogstav: jan., feb., mar.
forkortelser for stillingsbetegnelserForkortelser for stillingsbetegnelser skrives med lille begyndelsesbogstav: dr., cand.comm., dir.
forkortelser for verdenshjørnerForkortelser for verdenshjørner skrives altid med store bogstaver og uden punktum: N, SV, Ø, NNØ.
forkortelser med tonearterDurtonearter skrives med stort begyndelsesbogstav, mens moltonearter skrives med lille: D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol. I sammensætninger skrives tonernes navne som regel med stort, fx C-trompet, Es-klarinet, E-streng. Udenfor sammensætninger skrives de som regel med lille, fx det høje c.
fornavneSkrives med stort begyndelsesbogstav, fx Ingolf, Johanne.
forsvaretBetegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet.
fysiske love, matematiske loveSkrives med lille, fx tyngdeloven, højrehåndsreglen.

Hvis der indgår et proprium (navn) i loven, skrives propriet med stort, fx Arkimedes’ lov.
gade- og vejnavneSe Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter 29, 2001.
geografiske områderNavne på fx have, stater, landskaber, skove, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten, byer, kvarterer, gader pladser mv. skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Mellemamerika, Højbro Plads, Region Sydjylland.

Geografiske navne i pluralis skrives også med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Københavns og Frederiksberg Kommune(r), de to Tysklande.

Der bruges lille begyndelsesbogstav i ækvator, den sydlige polarkreds, den nordlige polarkreds og universet.
gruppesammensætninger med proprier (navne)Hvis førsteleddet i en gruppesammensætning er et proprium (egennavn) der er skrevet i mere end et ord, skrives propriet med store bogstaver, fx Bodil Ipsen-kage, Østre Landsrets-dom.

Hvis en gruppesammensætning i sig selv er et proprium, skrives sammensætningens sidsteled med stort, fx H.C. Andersen-Selskabet.

Se også sammensætninger med proprier.
himmellegemer (planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer)Skrives som hovedregel med stort, fx Saturn, Venus, Andromedatågen.

Der er valgfrihed mellem (planeten) jorden eller Jorden, Solen eller solen, Månen eller månen, Mælkevejen eller mælkevejen.

Med lille skrives ekliptika, vendekreds (som i Krebsens vendekreds), atmosfæren, stratosfæren.
historiske begivenheder, epoker, geologiske perioderKan altid skrives med lille begyndelsesbogstav, fx besættelsen, inkvisitionen, anden verdenskrig, den kolde krig.

Kan dog også opfattes som proprier og skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Besættelsen, Inkvisitionen, Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig.
helligdageSkrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav.

Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag skal dog skrives med stort begyndelsesbogstav i første ord.
hjemmesideadresserSkrives med lille, fx www.dsl.dk, dsn.dk og https://sproget.dk.

Efter punktum bruges dog stort begyndelsesbogstav, fx Www.dsn.dk er Sprognævnets hjemmeside.
hærenBetegnelser som hæren, forsvaret, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Hæren, Forsvaret, Søværnet og Hjemmeværnet.
højtiderSkrives med lille, fx jul, påske, pinse, advent, mortensdag, ramadanen.
I Se tiltalepronomen (tiltalestedord).
institutionerSkrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord, dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord. Fx Folketinget, Vestre Fængsel.
kirkenSkrives med lille begyndelsesbogstav.
kulturelle begivenhederKan altid skrives med lille, fx Århus festuge, tour de France.

De kan dog også opfattes som proprier (navne) og derfor skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Århus Festuge, Tour de France.
kurser, foredragSkrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord, fx Moderne græsk litteratur, Sprog og norm.

Der kan også bruges stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Moderne Græsk Litteratur, Sprog og Norm.

kælenavne
Kælenavne skrives med stort, fx Putte, Nullerbasse.
love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv.Som hovedregel skrives love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. med lille, fx finansloven, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter, grundloven.

Love der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord, fx Jyske lov.

Love der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, kan også skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Jyske Lov.
malerierSe bogtitler.
mytologiske figurerNavne på mytologiske figurer skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Fenrisulven, Odin, Midgårdsormen.
mærkedage med bogstavforkortelserDagene hvor hhv. påskebryggen og julebryggen kommer i handelen, j-dag og p-dag, skrives som andre højtider med lille begyndelsesbogstav. Dog skrives D-dag (dagen hvor de allierede gik i land i Normandiet i Frankrig (6. juni 1944)) med stort begyndelsesbogstav.
møntenhederSkrives med lille, fx dollar, kroner.
måleenheder udenfor metersystemet og deres forkortelserReglerne for hvornår man bruger store og små bogstaver i forkortelser for måleenheder udenfor metersystemet, er ikke særlig ensrettede. Det skyldes at de fleste er internationale og bygger på gamle traditioner. Dog kan man som hovedregel sige at de fleste forkortelser for måleenheder skrives med stort, fx volt (V), watt (W), hertz (Hz), byte (B), pascal (Pa), ampere (A), Newton (N). Med lille skrives dog fx millibar (mbar), atmosfære (atm), candela (cd), kilokalorie (kcal), bit (b). Når disse måleenheder får tilføjet kilo, som fx kilowatttime, kilohertz, kilobyte, skrives k’et i forkortelsen med lille, og resten af forkortelsen skrives som normalt. Derfor har man: kWh, kB, kHz, kV, men kcal, kp, kt. Er man i tvivl, gør man således klogt i at slå hver enkelt måleenhed op.
månederSkrives med lille, fx januar, februar.
nationaliteterSkrives med lille, fx svensk, tyrkisk.
ordenerKan altid skrives med lille, fx elefantordenen, vandmiljøprisen.

Ordener kan dog også opfattes som proprier (navne) og skrives med stort, fx Elefantordenen, Vandmiljøprisen.

Når der indgår et proprium (navn) i betegnelsen på ordenen, er det som regel mest oplagt at bruge stort begyndelsesbogstav, fx Nobelprisen (eller nobelprisen), Victoriakorset (eller victoriakorset), en Oscar (eller en oscar).
organisationerSkrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Red Barnet, Danske Regioner.

Proprier (navne) kan altid skrives som bæreren selv skriver det.

Se også uofficielle navne, kaldenavne.
personer, personnavneNavne på personer skrives med stort. Det gælder:
fornavne, fx Line, Oscar
mellemnavne
efternavne, fx Olsen, Hansen
øgenavne, fx Kirsten Giftekniv
kælenavne, fx Putte
tilnavne, fx Valdemar Sejr
navne (proprier) i pluralis, fx alle Susannerne i klassen

Von, van, la (som i fx la Cour) m.fl. skrives kun med stort begyndelsesbogstav når de indleder en sætning.
planterAlmindelige danske benævnelser på planter skrives med små bogstaver, fx tulipan, viol.

Systematiske latinske navne på planter skrives med stort begyndelsesbogstav, fx Viola.

I systematiske latinske plantenavne med to led skrives kun det første ord med stort, fx Viola cornuta.
pluralis, proprier i pluralisSkrives med stort, fx alle Susannerne i klassen har rødt hår.
proprier med flere ordBrug stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle.

Se dog også bogtitler, hvor reglerne er lidt anderledes.
proprier uden bestemthedsendelseProprier der normalt har bestemthedsendelse, kan også forekomme uden bestemthedsendelse. Ved proprier uden bestemthedsendelse bruges der store bogstaver som ellers, fx den uhyggelige Fenrisulv (Fenrisulven).
regeringenSkrives med lille begyndelsesbogstav.
religionerSkrives med lille begyndelsesbogstav, fx kristendom, islam.
religiøse figurerNavne på religiøse figurer skrives med stort, fx Gud, Menneskesønnen, Allah, Buddha, Djævelen.

Se også bandeord.
religiøse og mytologiske stederSkrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Paradisets Have, Helvede.

Se også bandeord.
sammensætninger med proprier (navne)Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives den med stort, fx Nordkorea, Atlantpagten.

Hvis sammensætningen indeholder et proprium, men ikke selv er et proprium, kan den skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, fx Brøndbyspiller eller brøndbyspiller, Mandelafilm eller mandelafilm.

I indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefaler Sprognævnet lille begyndelsesbogstav, fx danmarkshistorie, folketingsvalg, højesteretsdommer.

I fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det oprindelige proprium skrives altid med lille begyndelsesbogstav, fx røntgenstråler, amagermad, isabellafarvet.

Se også gruppesammensætninger med proprier ved sammensætninger som fx Bodil Ipsen-kage.
sangeSe bogtitler.
skattevæs(e)netSkrives med lille begyndelsesbogstav.
skulpturerSe bogtitler.
sportsbegivenhederSportsbegivenheder kan altid skrives med lille, fx tour de France, olympiske lege.

De kan dog også opfattes som proprier og derfor skrives med stort, fx Tour de France, Olympiske Lege.
sprogSkrives med lille begyndelsesbogstav, fx kinesisk, spansk.
statenSkrives med lille begyndelsesbogstav.
stjernetegnSkrives med lille begyndelsesbogstav, fx jeg er vandmand.
særlige titulaturerSærlige titulaturer skrives med stort både i tiltale og i omtale, fx Deres Majestæt, Hendes Majestæt (se flere eksempler på særlige titulaturer i retskrivningsreglernes § 13,2).
S-togSkrives med stort S.
sygdomsforkortelserForkortelser for sygdomme, fx adhd, aids, hiv, tb (tuberkulose), hpv kan altid skrives med små bogstaver. ADHD og HPV kan dog, som de fleste andre initialforkortelser (ord som er dannet af begyndelsesbogstaverne i to el. flere ord), valgfrit skrives med store bogstaver.
teaterstykkerSe bogtitler.
tilnavneSe personnavne.
tiltalepronomener (tiltalestedord)I, De, Dem, Deres skrives med store begyndelsesbogstaver.

Resten (du, dig, din, jer, jeres) skrives med små begyndelsesbogstaver.
titler, titulaturer, stillingsbetegnelserSkrives som hovedregel med små begyndelsesbogstaver både i tiltale og omtale, fx kontorchef Svane, professoren, politidirektør Olsen, premierministeren.

I visse titulaturer skal man bruge store bogstaver både i tiltale og omtale, se særlige titulaturer.
ugedageSkrives med lille begyndelsesbogstav.
universetSkrives med lille begyndelsesbogstav.
uofficielle navne, kaldenavneUofficielle navne på institutioner, foreninger mv. skrives også med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord). Fx Sprognævnet (Dansk Sprognævn).
virksomhederSkrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i det første ord og de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord).

Proprier (navne) kan altid skrives som bæreren eller ejeren af virksomheden selv skriver det.

Se også uofficielle navne, kaldenavne.
ækvatorSkrives med lille begyndelsesbogstav.
øgenavneSe personnavne.