Du er her: Forside Temaer Ordenes oprindelse Folkeetymologier

 

Folkeetymologier

Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
En folkeetymologi er et ord der dannes når man omdanner et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå. I nogle tilfælde ender den folkeetymologiske form som den almindeligt accepterede form af ordet, i andre tilfælde ikke.

af Jan Katlev

Løg Eksemplerne på folkeetymologier i sprogene er af mange slags. De færreste tyskere mistænker det almindelige plantenavn Zwiebel for at være en oprindelig folkeetymologi; derimod ved enhver nogenlunde dannet dansker at det hedder universitet, kateder, ikke *undervisitet, *karakteder. Men for de fleste ikke specialiserede sprogbrugere er det helt uigennemsigtigt at ordene algoritme, amagermad, armbrøst, bridge og pigenavnet Dagmar oprindelig bygger på folkeetymologier.

Zwiebel. En der taler oldhøjtysk, hører det latinske ord caepula som betyder 'løg', og udtaler det på oldhøjtysk som *zēbolla; det omdanner han så til det 'oldhøjtysk set' gennemsigtige ord zwibollo egl. 'tveknold' sammensat af zwi- 'tve-' og bollo 'knold, bolle'. Dette ord, zwibollo, bliver til tysk Zwiebel 'løg', som vi i øvrigt har lånt på dansk i ordet svibel med betydningen 'blomsterløg'.

Universitet og kateder. Enhver dansker ved at det første er et sted hvor der undervises, og at det andet er det sted hvor læreren sidder og uddeler karakterer. Derfor omdanner nogle de to 'mærkelige' ord til nogle halvvejs hjemlige man bedre kan forstå, de folkelige men i standardsproget ikke accepterede folkeetymologier *undervisitet og *karakteder.

I nogle tilfælde ender den folkeetymologiske form som den almindeligt accepterede form af ordet, i andre tilfælde ikke.

algoritme
Ordet algoritme er lånt fra middelalderlatin algorithmus, som opr. betyder 'det arabiske talsystem, regning med arabiske tal'. Dette ord er opstået ved en folkeetymologisk omdannelse under påvirkning af græsk arithmós 'tal' af en ældre form algorismus, som igen er omdannet af det arabiske navn Al-hwârizmî, egl. 'manden fra Hwârizm', en matematiker fra det 9. årh. Han stammede fra landskabet Hwârîzm (Khorasan) syd for Aralsøen i det nuværende Turkmenistan.
amagermad
Ordet amagermad er vist folkeetymologisk omdannet af ældre hamborgermad; opr. 'to stykker brød lagt sammen på Hamborgmaner (med el. uden kød imellem)' – jf. engelsk hamburger. Den historiske og kulturelle forbindelse mellem de hollandske amagerbønder og Nordtyskland og Holland kan have støttet denne omdannelse.
armbrøst
Ordet armbrøst kommer Armbrøst af nedertysk armborst og er folkeetymologisk omdannet efter arm 'arm' + borst 'bryst' af ældre arbost 'armbrøst', lånt fra middelalderlatin arbalista, arcuballista 'armbrøst', egl. 'buekastemaskine', sammensat af latin arcus 'bue' + ballista 'kastemaskine'.
bridge (kortspil)
Navnet på dette kortspil er lånt fra engelsk bridge; her er ordet folkeetymologisk tilpasset til ordet bridge 'bro', men oprindelig et låneord fra russisk biríč, bir'úč 'en der melder (kort); udråber, fortaler, herold', igen lånt fra tyrkisk buyurucu 'en der melder, udråber, befalingsmand' afl. af buyurmak 'byde, beordre, befale'.
Dagmar
På ældre middeldansk Dagmaar med betydningen 'den smukke mø', egl. 'dag-mø', sammensat af dag + maar 'mø' af urnordisk *mawiR, nominativ af *mawi- 'mø'. Navnet er folkeetymologisk omdannet af det oldtjekkiske Drágomír sammensat af drágo-, drágý 'kær, dyr' + mír 'fred'. Dette tjekkiske navn var navnet på Valdemar Sejrs første dronning, som var prinsesse af Bøhmen.