En
folkeetymologi er et ord der dannes når man omdanner et
fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan
forstå. I nogle tilfælde ender den folkeetymologiske form
som den almindeligt accepterede form af ordet, i andre tilfælde
ikke.
af Jan Katlev
Eksemplerne på folkeetymologier i sprogene er af mange slags. De færreste tyskere har mistænkt det almindelige plantenavn Zwiebel for at være en oprindelig folkeetymologi; derimod ved enhver nogenlunde dannet dansker at det hedder universitet, kateder, ikke *undervisitet, *karakteder. – Og at ordene algoritme, amagermad, armbrøst, bridge og pigenavnet Dagmar oprindelig bygger på folkeetymologier er helt uigennemsigtigt for de fleste ikke specialiserede sprogbrugere.
Zwiebel. En der taler oldhøjtysk, hører det latinske ord caepula som betyder 'løg', og udtaler det på oldhøjtysk som *zēbolla; det omdanner han så til det 'oldhøjtysk set' gennemsigtige ord zwibollo egl. 'tveknold' sammensat af zwi- 'tve-' og bollo 'knold, bolle'. Dette ord, zwibollo, bliver til tysk Zwiebel 'løg' – hvad vi i øvrigt har lånt på dansk som svibel med betydningen 'blomsterløg'.
Universitet og kateder. Enhver dansker ved at det første er et sted hvor der undervises, og at det andet er det sted hvor læreren sidder og uddeler karakterer. Derfor omdanner nogle de to 'mærkelige' ord til nogle halvvejs hjemlige man bedre kan forstå, de folkelige men i standardsproget ikke accepterede folkeetymologier *undervisitet og *karakteder.
I nogle tilfælde ender den folkeetymologiske form som den almindeligt accepterede form af ordet, i andre tilfælde ikke.
algoritme
Ordet
algoritme
er lånt fra middelalderlatin
algorithmus, som opr.
betyder 'det arabiske talsystem, regning med arabiske tal'. Dette ord
er opstået ved en folkeetymologisk omdannelse under påvirkning
af græsk
arithmós 'tal' af en ældre form
algorismus, som igen er omdannet af det arabiske navn
Al-hwârizmî, egl.
'manden fra Hwârizm', en matematiker fra det 9. årh. Han
stammede fra landskabet Hwârîzm (Khorasan) syd for
Aralsøen i det nuværende Turkmenistan.
amagermad
vist
folkeetymologisk omdannet af ældre
hamborgermad; opr.
'to stykker brød lagt sammen på Hamborgmaner (med el.
uden kød imellem)' – jf. engelsk
hamburger. Den
historiske og kulturelle forbindelse mellem de hollandske
amagerbønder og Nordtyskland og Holland kan have støttet
denne omdannelse.
armbrøst
af nedertysk
armborst folkeetymologisk omdannet efter
arm 'arm' +
borst 'bryst' af ældre
arbost 'armbrøst',
lånt fra middelalderlatin
arbalista,
arcuballista
'armbrøst', egl. 'buekastemaskine', sammensat af latin
arcus
'bue' +
ballista 'kastemaskine'.
bridge (kortspil)
Navnet på
dette kortspil er lånt fra engelsk
bridge; her er ordet
folkeetymologisk tilpasset til ordet
bridge 'bro', men
oprindelig et låneord fra russisk
biríč, bir'úč
'en der melder (kort); udråber, fortaler, herold', igen
lånt fra tyrkisk
buyurucu 'en der melder, udråber,
befalingsmand' afl. af
buyurmak 'byde, beordre, befale'.
Dagmar
På ældre
middeldansk
Dagmaar med betydningen 'den smukke mø',
egl. 'dag-mø', sammensat af
dag +
maar 'mø'
af urnordisk
*mawiR, nominativ af
*mawi- 'mø'.
Navnet er folkeetymologisk omdannet af det oldtjekkiske
Drágomír
sammensat af
drágo-, drágý 'kær,
dyr' +
mír 'fred'. Dette tjekkiske navn var navnet på
Valdemar Sejrs første dronning, som var prinsesse af Bøhmen.
Eksemplerne på folkeetymologier i sprogene er af mange slags. De færreste tyskere har mistænkt det almindelige plantenavn Zwiebel for at være en oprindelig folkeetymologi; derimod ved enhver nogenlunde dannet dansker at det hedder universitet, kateder, ikke *undervisitet, *karakteder. – Og at ordene algoritme, amagermad, armbrøst, bridge og pigenavnet Dagmar oprindelig bygger på folkeetymologier er helt uigennemsigtigt for de fleste ikke specialiserede sprogbrugere.
af nedertysk
armborst folkeetymologisk omdannet efter arm 'arm' +
borst 'bryst' af ældre arbost 'armbrøst',
lånt fra middelalderlatin arbalista, arcuballista
'armbrøst', egl. 'buekastemaskine', sammensat af latin arcus
'bue' + ballista 'kastemaskine'.
