Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Ad eller af? Ad eller af · uddybning

 

Ad eller af · uddybning

Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Sådan løser du dine problemer med ad eller af

Ikon udråbstegn lille Ad – bevægelse langs med, hen over eller gennem noget

Når man beskriver en bevægelse langs med, hen over eller gennem noget, skal man bruge ad, fx:

Vi gik op ad trapperne.

Malingen drev ned ad væggen.

De fik klaveret ind ad døren.

Hun kørte hjem ad motorvejen.

Det gælder også når betydningen er overført eller abstrakt:
Huskeregel
Ad betyder 'langs med', 'hen over' eller 'gennem'. Prøv at udskifte a' med langs med, hen over eller gennem. Hvis a' kan skiftes ud med et af disse ord, skal der stå ad.

Han kigger ud ad vinduet.

Det går ned ad bakke for firmaet.

Vi fik det at vide ad omveje.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af". 

ikon Undtagelser

Der er ingen undtagelser. Man bruger altid ad i forbindelse med en bevægelse langs med, hen over eller gennem noget.

Brugen af ad eller af kan give en lille betydningsforskel i nogle tilfælde:

Børnene spænede ud ad tunnellen da læreren fik øje på dem.

betyder at børnene løb bort fra læreren gennem, via tunnellen.

Børnene spænede ud af tunnellen da læreren fik øje på dem.

betyder at børnene løb bort fra tunnellen efter at have opholdt sig i den. Se også Af - bevægelse væk fra noget.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lilleØvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Ad – retning i forbindelse med position eller beliggenhed

Når man beskriver en retning i forbindelse med en position eller beliggenhed, skal man bruge ad, fx:

Det er svært at sove op ad en kaktus.

Brændeovnen stod op ad en skillevæg af gipsplader.

Planten må læne sig op ad andre vækster for at komme til vejrs.

Lad ikke dit barn hvile sig op ad bildøren hvis den ikke kan låses.

Det gælder også når betydningen er overført eller abstrakt:

Firmaet læner sig op ad en børsfiasko.

I Tyskland findes der dialekter der ligger op ad østrigsk.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Der er ingen undtagelser. Man bruger altid ad når man beskriver en retning i forbindelse med position eller beliggenhed.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Ad – målet for en bevægelse, handling eller ytring

 Når man beskriver målet for en bevægelse, handling eller ytring bruges ad, fx:

Han fløjtede ad pigen.

Hun rakte tunge ad sin lillebror.

De klappede ad bandet.

 

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Valgfrihed i enkelte tilfælde

Der kan være valgfrihed mellem af og ad i forbindelse med målet for en bevægelse, handling eller ytring. Det gælder især verber der beskriver smil og latter (fx at le, at grine, at smile) men også andre:

Han fløjtede ad/af pigen.

De gør aldrig nar af/ad ham.

Du skal ikke grine ad/af mig!

Han smilede ad/af hendes anstrengelser.

Bemærk at der ikke er valgfrihed ved fx smile, grine og le i forbindelse med årsag, anledning eller middel. Her skal man bruge af. Se Af - årsag, anledning eller middel.

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Af eller ad - afhængigt af sammenhængen

Bemærk at de samme verber kan forbindes med ad eller af afhængigt af sammenhængen. Det hedder fx

Han fløjtede ad/af pigen.

fordi man beskriver målet (pigen) for en bestemt handling (at fløjte). Derimod hedder det

Han fløjtede af glæde.

fordi man her beskriver årsagen (glæde) til en bestemt handling (at fløjte).

Se også Af - årsag, anledning eller middel.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Ad – faste udtryk

I visse faste udtryk bruges ad, fx:

Læreren tog dem ind to ad gangen.

Det bliver varmere op ad dagen.

Sådanne faste udtryk må findes i den alfabetiske liste over af og ad i forskellige ordforbindelser.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Af – bevægelse væk fra noget

Ved en bevægelse bort eller væk fra noget bruges af, fx:

Han hev brevet ud af hundens mund.

De læssede øllene af vognen.

Musvitten fløj hastigt ud af sin kasse.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Der er ingen undtagelser. Man bruger altid af når man skriver om en bevægelse væk fra noget.

Brugen af ad eller af kan give en lille betydningsforskel i nogle tilfælde:

Børnene spænede ud ad tunnellen da læreren fik øje på dem.

betyder at børnene løb bort fra læreren gennem, via tunnellen.

Børnene spænede ud af tunnellen da læreren fik øje på dem.

betyder at børnene løb bort fra tunnellen efter at have opholdt sig i den. Se også Ad - bevægelse langs med, hen over eller gennem noget.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Af – årsag, anledning eller middel

Ved ordforbindelser der siger noget om årsag, anledning eller middel bruges af, fx:

Hun skummede af raseri.

Han blegnede af skræk.

Huset var bygget af træ.

Alle var trætte af havregrød.

Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

Ad og af udtales ofte ens, men de to ord har forskellig oprindelse, og derfor skelner man mellem af og ad i skriftsproget.

Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *at der betød 'ad, til, på, ved, hen imod'.

Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord *ab, *aba. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske *apo der betød 'bort fra'.

I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".

ikon Undtagelser

Af eller ad - afhængigt af sammenhængen

Bemærk at de samme verber kan forbindes med ad eller af afhængigt af sammenhængen. Det hedder fx

Han fløjtede ad/af pigen.

fordi man beskriver målet (pigen) for en bestemt handling (at fløjte). Derimod hedder det

Han fløjtede af glæde.

fordi man her beskriver årsagen (glæde) til en bestemt handling (at fløjte).

Se også Ad - målet for en bevægelse, handling eller ytring.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden

Ikon udråbstegn lille Valgfrihed mellem af og ad

I visse forbindelser er der valgfrihed mellem af og ad.

 

Hvorfor gør de altid nar af/ad ham?

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

ikon  Oversigter

Se den alfabetiske oversigt over forbindelser med af og ad.

Ikon blyant lille Øvelser

Klik her for at lave øvelser om af og ad.

til toppen af siden