Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Ad eller af?

 

Ad eller af?

Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.

hent som pdf
Hent siden som pdf.

Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.

AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning

Af bruges om bevægelser væk fra noget:

  • Tag gryden af komfuret (væk fra).
  • Det stormede så tagstenene fløj af taget (væk fra).
  • De var ved at blive kvalt af grin (årsag).
  • Flasken var fuld af vand (årsag).

ikon "pære" lille Huskeregel

Hvis du kan udskifte [a] med fra, skal der stå af.

AD = langs med, hen over eller gennem noget

Ad betyder ’via’, ’til’ eller ’hen imod’. Ad bruges derfor om bevægelser langs med, hen over, gennem eller i en retning. Eller i forbindelse med målet for en bevægelse eller et udsagn.

  • De kælkede ned ad bakken (langs med).
  • Hun stirrede ud ad vinduet (igennem).
  • Han lænede sig op ad muren (til eller hen imod).
  • Hun trak på skuldrene ad ham (målet for noget).

ikon "pære" lille Huskeregel

Hvis du kan udskifte [a] med langs med, hen over eller gennem, skal der stå ad.

Faste udtryk med ad

  • De kom op ad dagen.
  • De fik kun et bolsje ad gangen.

Valgfrit ad eller af

  • De grinede af/ad den sjove klovn.
  • Hun smilede af/ad ham.