Department of IT Management ved Copenhagen Business School (CBS) og Institute for Data Sciences and Engineering at Columbia University i New York organiserer en todages workshop med titlen “Workshop on Big Data and Language Technology”. Emnet er de udfordringer og muligheder der opstår med den eksplosivt stigende mængde af ustruktureret, brugergenereret data på sociale medier som bl.a. Facebook.
Formålet er at bygge bro mellem sprogteknologer og potentielle brugere af sprogteknologi indenfor forretningsverdenen, regeringer m.m.
Ledende forskere fra USA og Danmark samt repræsentanter for store danske firmaer deltager i konferencen.
- Tid og sted: Torsdag d. 30. maj og fredag d. 31. maj 2013 på CBS.
- Læs mere, og se programmet for workshoppen på CBS’ hjemmeside.