Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Voksne analfabeters dansktilegnelse

Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet fredag den 13. marts kl. 13.

Forelæsningen “Voksne analfabeters dansktilegnelse: En psykolingvistisk illustration af en kompleks problemstilling” holdes af Gunna Funder Hansen fra Syddansk Universitet, Odense.

I denne forelæsning kombineres moderne læseteori med vores viden fra de ganske få psykolingvistiske studier, der beskæftiger sig med analfabetisme og læsetilegnelse hos voksne, med henblik på at give en ide om hvad der er på spil.