Indholdet på denne side er mere end 3 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Verbalbøjnings-R&B og skønsang om et skældsord

Oplev English Speakers om verdenssproget engelsk på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset fra den 16. september til den 18. september 2021.

“English Speakers” er en lydforestilling med manuskript og lydkoreografi af Sara Hamming og musik af Anja Jacobsen og Lil Lacy. Forestillingen består udelukkende af kompositioner skabt af stemmer. Publikum placeres midt i en cirkulær akustik, og der filosoferes over sprogets forhold til tid og rum, historie og verden.

Ti engelske ord udforskes i lyd, musik, tale, poesi, historie og sprogforskning hvor en krop- og navnløs fortæller fører publikum gennem en tidsrejse i det engelske sprog. Fortælleren bliver dog undervejs forstyrret og afbrudt af bl.a. et kor der er træt af historien.

I forestillingen indgår optagelser af eksempler på tidligere stadier af engelsk der er blevet til under vejledning af sproghistoriker Seán Vrieland fra Københavns Universitet.