Christine Antorini siger til folkeskolen.dk at det er regeringens målsætning at alle elever i folkeskolen får mulighed for at vælge tre fremmedsprog. Og det kan for så vidt være alle fremmedsprog.
For at et fag kan blive prøvefag skal eleven undervises i faget i mindst tre år og derfor kræver det at sprogfagene rykkes til 7. klasse. Det vil samtidig motivere eleverne til at vælge indvandrersprogene som valgfag hvis de ved at de kan tage afgangsprøve i faget.
Uddannelsesordfører fra Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen er helt uenig med Antorini og mener at man med udbredelse af indvandrersprog som valgfag er på vej til at genindføre modersmålsundervisningen. Han mener ligeledes at man i styrkelsen af indvandrersprog som valgfag understøtter en holdning hos indvandrere om at de ikke behøver at gøre sig umage på dansk.
Christine Antorini er imidlertid åben overfor at kigge på loven, og en styrkelse af sprog i folkeskolen vil blive en del af en folkeskolereform regeringen er klar med til efteråret.
- For at læse artiklen i sin fulde længe, se folkeskolen.dks hjemmeside.