Endnu et år går på hæld, og det betyder bl.a. at Dansk Sprognævn og P1-programmet Klog på Sprog igen er klar til at kåre årets ord.
Alle kan indstille ord til årets ord 2020 – som kåres ved en liveudsendelse af Klog på Sprog den 18. december kl. 11-12, hvor en jury vil stemme om de foreslåede ord.
Årets ord er blevet kåret siden 2006, og siden 2017 er det sket i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Klog på Sprog på P1 med vært Adrian Hughes. I 2019 blev årets ord klimatosse.