Indholdet på denne side er mere end 16 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Ungdommens Nordiske Råd vil snakke engelsk

Normalt er arbejdssprogene dansk, norsk og svensk, men de unge vil arbejde på engelsk når det er nødvendigt.

Den Nordiske Sprogdeklaration som blev underskrevet af de nordiske undervisningsministre i november 2006, beskriver de sproglige rettigheder som folk i Norden har.

Hellere engelsk end manglende forståelse

Ungdommens Nordiske Råd (UNR) vil hellere sørge for at alle har mulighed for at være med på engelsk, end rette sig efter den officielle nordiske sprogpolitik. UNR siger at man ikke længere kan regne med at alle nordiske unge kan et skandinavisk sprog, og de prioriterer samarbejde og forståelse højere end hensynet til det nordiske sprogsamarbejde. Læs hele nyheden om brugen af engelsk.

Præsidentens reaktion

Nordisk Råds præsident Erkki Tuomioja siger at man så vidt muligt skal bruge de nordiske sprog i det nordiske samarbejde. Læs om præsidentens reaktion.

Ungdommens Nordiske Råd består af repræsentanter for partiernes ungdomsorganisationer. De mødes en gang årligt i sammenhæng med Nordisk Råds samling.