Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. – det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn.
De 4 store tegn er punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon. Gå til de store tegn.
De 6 små tegn er komma, semikolon, tankestreg, bindestreg, parentes og anførselstegn.
Komma
– bruges til at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen, indenfor et punktum:
- Der er mulighed for at gå til fodbold, billard og dart. (Se mere på vores side om komma).
Semikolon
– er en mellemting mellem punktum og komma og sættes typisk mellem to helsætninger der hører tæt sammen:
- I morgen skal vi med bus til museet; det er vigtigt at I er her præcis kl. 8.00.
Tankestreg
– sættes omkring et indskud eller foran en tilføjelse, fx for at markere et emneskift eller at der kommer noget uventet eller overraskende:
- For mange lyder det grimt at bande – alligevel er bandeord helt uundværlige for de fleste af os.
Bindestreg
– bruges til mange forskellige ting på dansk, bl.a. til at binde to eller flere ord sammen, til at vise at et ord bliver delt ved linjeskift, og til at sætte ord og tal sammen:
- Banan- og hindbærsmoothie. (Se mere i det typiske problem om bindestreger).
Parentes
– bruges omkring ord, sætninger eller tal for at skille dem ud fra sammenhængen, fx fordi indholdet er mindre vigtigt eller udgør en selvstændig del:
- Jeg talte med læreren i ti minutter efter timen (han vidste ikke at jeg havde meldt mig ud).
Anførselstegn
– sættes omkring et el. flere ord når der er tale om et citat, en titel eller en replik, når noget skal tages med forbehold, eller når noget er nyt og usædvanligt:
- “Da jeg var lille, kom jeg i Tivoli én gang om året”, sagde min mor.
