Indholdet på denne side er mere end 9 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Tegnsprogsdag den 13. maj

Danske Døves Landsforbund (DDL) holder tegnsprogsdag den 13. maj 2015. Anledningen er at folketinget for et år siden oprettede Dansk Tegnsprogsråd under Dansk Sprognævn.

Ved arrangementet vil der være bogreception, afsløring af et kunstværk, foredrag og overrækkelse af diplomer og legater. Det foregår kl. 14-20.30 på Hotel Scandic i København. Læs mere om tegnsprogsdagen på DDL’s hjemmeside.

Dansk Sprognævn har oprettet en hjemmeside om dansk tegnsprog, hvor man bl.a. kan finde oplysninger om Tegnsprogsrådet og dets medlemmer. Siden vil gradvist blive udbygget med mere information om rådets aktiviteter på dansk og på tegnsprog. Der er desuden opslået 2 deltidsstillinger på sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd. Se stillingsopslaget.