Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Tarantinos spaghettiwestern genopliver debat om ordet ‘nigger’

I “Django Unchained” bruges ordet ‘nigger’ over 100 gange.

Quentin Tarantinos “Django Unchained”, der netop nu kan ses i de danske biografer, skaber debat i USA. Det skriver Information.

Ordet ‘nigger’ er historisk knyttet til slavehandlen og har derfor negative og grusomme konnotationer.

Jason Silverstein, der er ph.d.-studerende i antropologi ved Harvard University, påpeger at der er forskel på hvem der bruger ordet, om det er en indviet eller en uindviet; på samme måde som han understreger at der er forskel på at skrive om racisme og at skrive racistisk.

Spørgsmålet er således om eksempelvis Tarantinos brug af ordet indikerer racisme, eller om man kan tillade sig at betragte det som positivt at ordet nu kan anvendes ironisk med en historisk distance.