Fugl er med g og rimer på gul, hund udtales med én vokallyd, og sund med en anden. Dansk retskrivning er en svær størrelse, og selv de mest garvede sprogbrugere kan komme i tvivl. Usikkerheden opstår når der er stor afstand mellem lyd og skrift.
I artiklen “Hvordan kunne et lydnært skriftsprog se ud?” kommer ph.d.-studerende Rasmus Puggaard med et forslag til en fonologisk ortografi – eller sagt på en anden måde: en lydnær retskrivning fri for uoverensstemmelser mellem lyd og skrift. Et sådant lydnært skriftsprog ville medføre at eksempelvis regionale udtaleforskelle var synlige i skriftsproget, idet man skulle skrive præcis som man selv taler.
Følgende er eksempler på Puggaards lydnære skriftsprog:
- fån (‘fund’), bæst’mör (‘bedstemor’)
- Ooehùus (‘Aarhus’), Oelbòoe (‘Aalborg’)
- fal’r (‘falder’), sloe (‘slår’)
Rasmus Puggaard er hverken ude på at rette et angreb mod Dansk Sprognævn eller dansk retskrivning, men ser nærmere sit indlæg “som et tankeeksperiment: hvordan kunne dansk skriftsprog se ud, hvis der faktisk var en tæt sammenhæng mellem lyd og skrift? I praksis ville det naturligvis være enormt vanskeligt at lave en pludselig radikal ændring af det danske skriftsprog, fordi millioner af mennesker ville skulle lære at stave forfra”.