Indholdet på denne side er mere end 4 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Tanker om et lydnært skriftsprog

Skriftsproget kan synes ulogisk, kringlet og fjernt fra det talte sprog. De problemer ville et lydnært skriftsprog rette op på.

Fugl er med g og rimer på gulhund udtales med én vokallyd, og sund med en anden. Dansk retskrivning er en svær størrelse, og selv de mest garvede sprogbrugere kan komme i tvivl. Usikkerheden opstår når der er stor afstand mellem lyd og skrift. 

I artiklen “Hvordan kunne et lydnært skriftsprog se ud?” kommer ph.d.-studerende Rasmus Puggaard med et forslag til en fonologisk ortografi  eller sagt på en anden måde: en lydnær retskrivning fri for uoverensstemmelser mellem lyd og skrift. Et sådant lydnært skriftsprog ville medføre at eksempelvis regionale udtaleforskelle var synlige i skriftsproget, idet man skulle skrive præcis som man selv taler. 

Følgende er eksempler på Puggaards lydnære skriftsprog:

  • fån (‘fund’), bæst’mör (‘bedstemor’)
  • Ooehùus (‘Aarhus’), Oelbòoe (‘Aalborg’)
  • fal’r (‘falder’), sloe (‘slår’)

Rasmus Puggaard er hverken ude på at rette et angreb mod Dansk Sprognævn eller dansk retskrivning, men ser nærmere sit indlæg “som et tankeeksperiment: hvordan kunne dansk skriftsprog se ud, hvis der faktisk var en tæt sammenhæng mellem lyd og skrift? I praksis ville det naturligvis være enormt vanskeligt at lave en pludselig radikal ændring af det danske skriftsprog, fordi millioner af mennesker ville skulle lære at stave forfra”.