Titlen på CIP-symposiet 2023 er: 40 års arbejde med sproget i uddannelsessektoren.
Symposiet vil tage udgangspunkt i Anne Holmens 40 års lange virke og bidrag til forskningen i parallelsproglighed, sprogundervisning og -læring, sociolingvistik m.m.
Dette vil blive fejret med en festlig og faglig dag som bl.a. vil byde på indlæg fra nuværende og tidligere kollegaer. Indlæggene vil bl.a. handle om forskning som er blevet påvirket af Annes arbejde.
Anne Holmen har siden 2011 været professor i parallelsproglighed og er leder for CIP.
- Tid og sted: den 2. november 2023, kl. 10:00-16:00, Søndre Campus, lokale 9A.1.01.
- Arrangør: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed.
- Læs mere om programmet, og tilmeld dig på CIP’s hjemmeside.