Indholdet på denne side er mere end 11 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Sydslesvigs vej fra dansk til tysk

Sydslesvig var i middelalderen et helt overvejende dansk sprogområde, men det danske sprog blev over mange hundrede år fortrængt af tysk.

I en artikel i Flensborg Avis i dag, 17. januar 2013, beskriver sprogforsker Karen Margrethe Pedersen fra Institut for Grænseregionsforskning under Syddansk Universitet sprogskiftet fra dansk til tysk i Sydslesvig.

Omkring år 1000 talte de relativt få mennesker der var bosat i Sydslesvig, dansk. Dette begyndte allerede at ændre sig omkring 1100-tallet da området blev koloniseret, og tysktalende holstenere kom til. Disse indvandrere brugte nye metoder i landbruget som gav større afkast, og derfor blev de og deres sprog omgærdet af prestige.

Udviklingen fra dansk til tysk er lang, men blev bl.a. fremskyndet af at hertugdømmet Sønderjylland i 1326 fik den tysktalende grev Gerhard som hertug, og at hertugdømmet efter ham gik i arv til tysktalende holstenske grever.

Dansk bevarede helt op i 1600-tallet sin position som talesprog, men udviklingen betød at tysk havde høj status, og dansk lav, og det var derfor embedsmændene og købmændene der talte tysk, mens tjenestefolk, arbejdere og fiskere talte dansk.

I 1814 blev der lavet en skoleforordning for almuen, hvilket medførte at tysk nu også blev det dominerende sprog i skolerne.