Studenterseminar: Dansk som andetsprog

Den 22. maj inviterer Københavns Universitet til en eftermiddag hvor studerende stiller skarpt på dansk som andetsprog.

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet inviterer til sit årlige seminar om dansk som andetsprog. Seminaret vil bestå af en række oplæg af tidligere og nuværende studerende fra instituttet.

For eksempel vil Emma Lea Tryggvason Juul og Maj Howardsen præsentere deres eksamensopgave om dansk med accent i Disney-film.

Det er gratis at deltage i seminaret, men tilmelding er nødvendig.