Indholdet på denne side er mere end 3 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Sprogvidenskabelig studenterkonference på KU

Den 19. november afholdes 2021-udgaven af SSK, en sprogvidenskabelig konference for studerende.

Sprogvidenskabelig studenterkonference er en årlig endagskonference med sproglige oplæg fra studerende. Tidligere oplæg har bl.a. handlet om tværsproglige dyrelyde, metaforiske memes, betydninger af ‘øv’ og oversættelse af runeinskriptioner.

Arrangørerne opfordrer studerende ved sproglige uddannelser til at holde oplæg ved konferencen. Hvis du har et spændende projekt som du gerne vil dele med andre sprogligt interesserede studerende, så send dit abstract til arrangørerne inden den 18. oktober

Konferencen arrangeres af lingvistikstuderende fra KU i samarbejde med Lingvistkredsen.

Alle er velkomne til arrangementet, men tilmelding er påkrævet.

Det fulde program offentliggøres i starten af november når oplægsholderne er på plads.