Spørgsmål:
Jeg sad og pudsede sølvtøj sammen med mit 4-årige barnebarn. Så opstod der pludselig et sprogligt problem: “Hvorfor siger du sølvtøj, når det er sølvbestik? Det er jo ikke tøj, mormor!”
Nu er spørgsmålet: er sølvtøj tøj?
Birgit Hansen, Værløse
Svar:
Når man ser på det nutidige sprog, må man sige at det -tøj vi har i værktøj, køretøj og sølvtøj er et andet ord end det tøj som betyder ‘stof’, ‘beklædning’.
Men alt tøj kommer af det samme tyske ord, nemlig det der svarer til nutysk Zeug, og både det tyske Zeug og det danske tøj har på lidt dunkel måde udviklet sig i to retninger.
Dels kan –tøj betyde ‘redskab’ eller ‘udstyr’, men i så vid forstand at det også bare betyder ‘ting’:værktøj, køretøj, fyrtøj, slagtøj, mundtøj, sytøj, styretøj, skrivetøj, køkkentøj osv. Det er her sølvtøj hører hjemme: det betyder ‘sølvredskaber’.
Dette tøj fandtes tidligere også uden for sammensætninger, især i betydningen ‘grej’, og det er det vi har i tøjhus, som er det hus hvor militær udrustning opbevaredes.
Dels kan tøj betyde ‘produkt’ eller ‘materiale’, fx i syltetøj, sukkertøj, lertøj. Det blev mest brugt om tekstiler: silketøj, sækketøj, uldtøj, dækketøj, kjoletøj osv. Ud fra den slags sammensætninger frigjorde tøj sig til betydningen ‘stof om det uforarbejdede’, og ‘beklædningsgenstand’ om det forarbejdede. Og så kan dannelserne fodtøj, skotøj, vasketøj, sengetøj osv. opstå.
Zeug er beslægtet med ziehen, der betyder ‘trække’. Man formoder at Zeug oprindelig har været det man har trukket eller hentet frem, enten som redskaber eller som materiale der skulle forarbejdes. Rigtig overbevisende er denne forklaring nu ikke.
Historien om tøj er længere end dette, men her er det vigtigste.
Erik Hansen, Mål & Mæle 21:4, 12/1998