Spørgsmål:
Er der eksempler på, at skrift er primær i forhold til talt sprog? Det er velkendt, at mennesker (homo sapiens sapiens) altid har kunnet tale; det vil sige, at talte sprog måske er så gamle som 100.000 år. De ældste skrifter er meget yngre. Kileskriftens forløbere og ægypternes hieroglyffer er kun ca. 5000 år gamle. Men der er jo også andre skrifter, som er udviklet parallelt med talte sprog. Eller måske endda lidt før? Det er spørgsmålet. Er matematisk skrift (+ > ∑ ² ⊂ √ osv.) ikke et eksempel på det? Kan man ikke sige, at den matematiske skrift netop har opnået sin klarhed ved at frigøre sig fra talen?
Rasmus Berg, Værløse
Svar:
Nej, det mener jeg ikke. Men det er der mange, som er mere inde i matematikhistorie end jeg, der gør. For eksempel skriver Lancelot Hogben i Matematik for millioner (1954), at “Matematikken blev friet ud af den daglige Tales klodsede Skranker” i 15-1600-tallet.
Men hvad Hogben blandt andet beskriver som en besværlig udvikling af et notationssystem, vil jeg beskrive som en besværlig udvikling af et fagsprog. Og udviklingen er selvfølgelig besværlig, ikke fordi det er svært at blive enige om grafiske kruseduller (der er masser at tage af), men fordi det er overordentlig svært at blive enige om ordbetydninger. Set i det lys er “Overgangen fra rhetorisk til symbolsk Algebra” (som Hogben beskriver) primært en overgang fra brug af dagligsprog til brug af et særligt fagsprog. Udviklingen af de dertil hørende (skriftlige) symboler er dermed en mulighed, der åbner sig som en følge af den fagsproglige udvikling.
At “udviklingen af den matematiske notation i det 16. og 17. århundrede var helt afgørende for matematikkens udvikling”, som mange vil mene, fortolker jeg således i første række som et tegn på, at man i det tidsrum enedes om at afgrænse matematiske grundbegreber og at give dem navne. Denne udvikling vil på overfladen tage sig ud som en hurtig udvikling af et notationssystem. Det er jo det eneste, der står tilbage, når lyset er slukket efter konferencen.
Den omvendte idé har jeg svært ved at få til at fænge: her har vi et tegn, som betyder X (nyt ord), hvad kan vi mon bruge det til?
Det er en helt anden sag, hvad man så kan sige om betydningen af, at man fandt på at skrive matematiske udsagn ned. Det er da muligt, at matematiske symboler (eller fagord) er noget mere nyttige end andre skriftlige størrelser, hvis matematisk tankevirksomhed er en træg affære. Men som udgangspunkt kan jeg ikke se, at betydningen af skrevne matematiske symboler adskiller sig kategorisk fra betydningen af skrift i øvrigt. Skriften giver bl.a. en radikal udvidelse af kommunikationsmulighederne, en støtte for hukommelsen og en kilde til indsigt i og videreudvikling af sproget (værktøjet).
Indtil videre ser jeg således ikke afgørende forskelle mellem matematik og andre fagsprog, som benytter særlige tegn (mundtlige som skriftlige): kemi, formel logik, handelssprog (® © ¥ ™ % ‰ @ £) og tonesprog (med nodeskrift). Og jeg vil indtil videre fastholde, at talt sprog (inklusive fagsprog) går forud for skrevet sprog.
Carsten Elbro, Mål & Mæle 22:3, 11/1999