Spørgsmål:
På Djursland kan man høre vendingen: den kommer nølle (nylig?) på lørdag. Man oversætter det til først på lørdag, eller ikke før end. Nylig plejer at vende bagud (han er nylig kommet hjem).
Det er en sjov sprogbrug at lade det vende fremad. Nogen forklaring?
Mildrid Hesselager, Roskilde
Svar:
Det er ikke kun på Djursland, man kan høre ordet nølle (= nylig) brugt i betydningen “først”, “ikke før end”. Det kan man faktisk i hele Østjylland fra lidt nord for Randers til lidt sydvest for Vejle; i Jysk Ordbogs samlinger er udtrykket tæt belagt i hele det farvede område på vedlagte kort. 
Dog sådan, at man i et midterbælte stik vest for Århus (mørkegråt på kortet) foretrækker synonymet nys (el. nyssen): “vi skal nys rejse på lørdag”. Og det er bestemt ikke kun en ældre generation af dialekttalende, der kender og betjener sig af disse udtryk; flere af vore medarbejdere på Jysk Ordbog forstår dem umiddelbart og kan endda slumpe til selv at bruge dem.
Men hvordan kan ordene nølle og nys(sen) være vredet så underligt rundt, at de som i eksemplet kan henvise til noget fremtidigt?
Også i østjysk bruges de tre ord først og fremmest, når man vil referere til en ikke alt for fjern fortid: “Han har nølle / nys fået ny vogn” (f.eks. i forrige måned, og bl.a. derfor ved tilhøreren det formentlig ikke endnu). Blot tillader østjysk, at omtalte tidspunkt ligger betydelig tættere op mod udsagnets tidspunkt, end hvad rigsmålet kan tolerere. “De her smukke unge to folk er nyssen blevet forlovet i eftermiddag”, hedder det i en kendt dialektfortælling; her må den rigsmålstalende gribe til oversættelsen “netop, lige”.
Netop fordi nølle, nys(sen) ofte refererer til noget relativt tæt på udsagnets tidspunkt, kommer det tit til at fungere som modsætning til allerede: “Jeg skulle allerede have været færdig i går; men jeg er nølle bleven det nu”. Her må vi til rigsmål oversætte med: “… jeg er først blevet det nu” (med en ejendommelig brug af dette ord, så godt som ukendt i ældre jysk). Modsætningen “allerede” behøver naturligvis ikke at komme til eksplicit udtryk, men kan blot ligge underforstået: “Nu er mine ben blevet varme, men det er da også nølle nu” (= først nu; og altså ikke allerede på et tidligere tidspunkt, efter jeg kom indendørs).
I modsætningen allerede: nølle/nys(sen) – brugt om en tidlig hhv. sen realisation – skal vi formentlig finde vækstpunktet for den ejendommelige østjyske brug af nølle og synonymer. Der kræves nemlig blot, at nølle mv. løsnes fra sin forankring til lidt før udsagnets tidspunkt og får lov at følge “makkeren” allerede ud i andre situationer, hvor det drejer sig om modsætningen mellem noget tidligere eller senere realiseret.
Så er vejen åbnet for nølle, nys(sen) i en længst forgangen fortid som denne: “Vi fik nølle (= først) hest, da jeg var 9-10 år”; eller for disse ords anvendelse i habituelle udsagn: “De begyndte jo høstarbejdet allerede klokken 6 om morgenen og kom nølle hjem somme tider klokken 7 eller 8 stykker (om aftenen)”; eller – og nu brænder tampen! – sågar i fremtidige udsagn: “Det haster ikke så stærkt; jeg skal nyssen af sted i morgen” (og ikke, som du måske ventede det, allerede i aften).
Kort sagt: nølle, nys(sen) har fået samme fri “makkerrolle” til allerede, som først har fået det i rigsmålet. Den slags genbrug – af et foreliggende ord, men i en ny anvendelse – fylder vist i det hele taget godt op i sproghistorien.
Viggo Sørensen, Mål & Mæle 21:3, 11/1998