Spørgsmål:
Kære brevkasse! Mon I kan fortælle mig hvorfor jeg aldrig har haft en kæreste?
Da jeg var ung (hvilket godt nok er længe siden – jeg nærmer mig de 70), sagde man hende jeg går med, ham jeg kommer sammen med eller min ven(inde). Blev forholdet definitivt, måske ligefrem demonstreret med ringe, kunne man sige min forlovede, og parret var ringforlovet.
Men at sige min kæreste ville være direkte pinligt.
Birgit Bjerg, gift kone (trods alt!), Emdrup
Svar:
Ordbog over det danske Sprog (ODS) oplyser i bind XI fra 1929 at kæreste nu (1929) i alm. talesprog anvendes som et jævnere og naturligere ord for forlovede, dvs. den som man har indgået aftale med om giftermål og ægteskab. Sprogmanden Israel Levin oplyser o. 1850: “Ordet tilhører udelukkende Talesproget og er ikke ædelt”. ODS fortæller videre om ordet: “allr. fra omkr. midten af 18. årh. i aftagende brug i højere kredse”.
Kæreste har i øvrigt også til og med Holbergs tid kunnet bruges i betydningen ‘ægtefælle’, men vi befinder os stadig i de jævnere kredse.
Efter 1970 vender kæreste imidlertid tilbage og indtager sin plads i alle lag af samfundet. Det betyder stadig ‘forlovede’ eller ‘den jeg kommer sammen med’, men der er kommet en ny og langt vigtigere betydning til. Fra den sidste del af forrige århundrede er det blevet mere og mere almindeligt at et par bor sammen og evt. har børn og økonomi til fælles. Det eneste der mangler for at kunne kalde dem ægtefæller, er vielsesattesten. Det var noget man manglede ord for før, men nu kalder parret sig kærester, og også andre kan omtale dem sådan: “Giver De så lige Deres kæreste besked?”.
Erik Hansen, Mål & Mæle 25:4, 12/2002