Spørgsmål:
Jeg hørte forleden på tv to yngre, velfunderede journalister udtale ordet incitament med endelyden “mang”. Jeg, årgang 1926, har altid udtalt ordet med endelyden “ment”. Findes der udtaleregler for ord med denne endelse?
Helga Bonnis, Kolding
Svar:
Nej, der er ingen egentlig sproglig regel for udtalen af den fremmede endelse -ment. Det kunne man egentlig godt have forestillet sig: fordelingen af –mang/-mænt bestemt af foregående konsonant, tryk, bøjning osv.
Men det drejer sig bare om hvor ordene kommer fra. Har vi dem fra fransk, er udtalen –mang: ræsonnement, jugement, reglement, engagement.
Har vi ordet direkte fra latin eller, som det nok er det normale, over tysk, er udtalen –mænt, oven i købet med stød: regiment, firmament, argument, incitament.
Endelig har vi nogle nyere lån fra engelsk, og her lægger vi os tæt op ad den engelske udtale, altså –mænt eller endnu bedre –mnt: entertainment, settlement, commitment, employment.
Ordet parlament er så gammelt et lån at det har fået udtale som tysk/-latinske ord i dansk. Det er muligvis ikke nødvendigt at regne med at vi har fået ordet via engelsk, og så passer regnskabet.
Det kan i de fleste tilfælde ikke ses på stavemåden om et ment-ord kommer fra fransk eller tysk/latin. Så kan man komme i tvivl om udtalen når det gælder sjældnere ord, og på den måde opstår fx incitamang med en udtale som falder uden for normen.
Erik Hansen, Mål & Mæle 29:2, 06/2006