Spørgsmål:
Som økonom i Nationalbanken er en af arbejdsopgaverne at beskrive udviklingen i dansk økonomi i bankens publikationer i et klart sprog uden for mange tekniske udtryk. Samtidig er kravet til præcision højt. Disse krav fører til en del “sprogligheder” i vejledningen af skribenterne under tilblivelsen. Som afskedsgave til en afgående redaktør af Nationalbankens årsberetning fandt jeg for et par år siden frem til det år, hvor verden gik af lave. I beretningen for regnskabsåret 1886-87 optræder for første gang et tekstafsnit. Tidligere var der kun regnskab i beretningen.
Den første sætning lyder: “Nationalbankens virksomhed i det forløbne Bankaar har i høj Grad været præget af den i de vigtigste Erhvervsgrene herskende Forretningsløshed.” Ordet forretningsløshed kunne jeg godt bruge i dag. Det kunne erstatte vendinger som “konjunkturafmatning”, “ledig kapacitet”, “væksten i bruttonationalproduktet faldt” mv. Forretningsløshed har også en naturlig nutidig sproglig parallel i ordet arbejdsløshed, men ordene er ikke synonymer, hvilket er nødvendigt for præcisionen, da bruttonationalprodukt og arbejdsløshed ikke altid udvikler sig ens.
Hvad er der blevet af ordet forretningsløshed? Jeg kan ikke finde det i Ordbog over det Danske Sprog.
Hugo Frey Jensen, Danmarks Nationalbank
Svar:
Forretningsløshed er et fortræffeligt ord. Det betyder, at der ‘ikke indgås så mange forretninger eller handler’, ‘konjunkturafmatning’. Sammenhængen vil normalt vise, at det ikke drejer sig om forretning i betydningen ‘butik’.
Ordet findes ikke i moderne danske ordbøger, men er fx med i Dansk Ordbog for Folket fra 1907. Forretningsløs findes i flere tysk-danske ordbøger som oversættelse for Geschäft(s)los. Dét ord er dog ikke almindeligt i moderne tysk. Men jeg har ikke kunnet finde noget, som forretningsløshed kunne være en direkte oversættelse af. Forretning er i sig selv en dansk afledning af det tyske låneord forrette (‘gøre ret’, ‘bringe i orden’). Så selv om forretningsløshed er inspireret af tysk, måske endda i flere omgange, så vidner det tilsyneladende om en del dansk sproglig kreativitet.
Men når forretningsløshed er så glimrende et ord, har det ikke så meget med dets oprindelse at gøre som med dets forståelighed og dets mulighed for at erstatte tungere eller mere uldne konstruktioner. Det er ganske parallelt til såvel arbejdsløshed som meningsløshed, taktløshed og bevidstløshed. Og så kan forretningsløshed endda kun vanskeligt udtales på engelsk: businesslessness. Sig lige det! Så det kan ikke forsumpe i smartness og sproglig smagløshed og åndløshed.
Carsten Elbro, Mål & Mæle 24:1, 05/2001