Spørgsmål:
Gå ikke over sporet; der kommer tog – sådan lyder det på mange jernbanestationer advarende fra en højttaler, når et tog nærmer sig en sporovergang. Men hvad for en form er egentlig tog? Er det en flertalsform? Nej, for der er altid kun tale om ét tog ad gangen. Men hvorfor siges der så ikke der kommer et tog, når det nu er det, der gør? Nej, det lyder på en eller anden måde for dagligdags eller snakkende til sådan en “officiel” meddelelse. Hvis man står ved fortovskanten og vil advare en anden mod at gå ud på kørebanen, ville man altid sige: Pas på, der kommer en bil! – hvorimod der kommer bil ville være utænkeligt. Men man er jo også bare en privatperson og ingen offentlig instans.
Jeg kan forestille mig tre mulige forklaringer på formen tog (altså ubestemt ental uden artikel), men jeg er meget usikker på, om nogen af dem er den rigtige:
1) Tog kan være brugt som utælleligt masseord, analogt med f.eks. der kommer regn. Men jeg kan ikke komme i tanker om parallelle eksempler på, at betegnelsen for noget så tælleligt som et transportmiddel kan anvendes på denne måde.
2) Der kan være tale om en snert af lovsprog eller juridisk stil, hvor det f.eks. kunne hedde: Motorkøretøj, der kører frem mod et vejkryds, skal holde tilbage for … (Her er vi altså igen ved “offentligt” modsat “privat” sprog.)
3) Der kan være tale om lapidarstil på linje med en avisoverskrift som Tog påkører bil. Jeg synes dog ikke, at brugen af det foreløbige subjekt der er mulig i formuleringer af denne type.
Nej, ingen af disse forklaringer overbeviser mig. Hvad mener Mål & Mæle?
Morten G. Hansen, Bøvlingbjerg
Svar:
Da tog både kan være ental og flertal, kan man ikke umiddelbart se hvad tal vi har i forbindelsen der kommer tog. Der er dog ikke tvivl om at det er flertal.
For det første ville vi ikke være usikre hvis der skulle advares om trafikken på en vej: Gå ikke over vejen; der kommer biler.
For det andet tilhører udtrykket en type som det er ret let at få styr på. Læg mærke til at kommer i der kommer tog er tryksvagt. Sammenlign med der kommer et tog, hvor kommer er trykstærkt. Hvor et tryksvagt verbum efterfølges af et navneord uden artikel, er de to ord betydningsmæssigt smeltet sammen til en helhed, i virkeligheden en art sammensætning, “togkomning”.
I den slags forbindelser kan navneordet stå i ental eller i flertal, men det går efter en vis regel. Nemlig sådan at tallet vælges efter hvad der er det almindelige.
Har de børn? Ja, de har en søn. Det almindelige er at et par har mere end ét barn, derfor børn i dette tilfælde. Og læg mærke at tallet ikke skal tages alvorligt. Man svarer ja til spørgsmålet om de har børn selvom de kun har ét. Og sådan kan samtalen ikke forløbe:
- Har de børn? Nej, men de har en søn.
Og på samme måde hedder det:
- Har de hund? Ja, de har to.
Og:
- Læreren retter stile, men eleven skriver stil.
- Min søn har købt hus. Min datter sælger huse.
- Ole pudser vinduer, mens hans kone vasker bil.
Erik Hansen, Mål & Mæle 23:3, 11/2000