Spørgsmål:
Da jeg bor ret tæt på Vestvolden, er det ikke noget særsyn at der kommer en ræv gennem haven, specielt om efteråret når det begynder at blive koldt, og så er det at det undrer mig at vi, i hvert fald her i staden, siger der er ræven og ikke der er en ræv da det jo ikke nødvendigvis hver gang er den samme ræv; vitterligt er det somme tider en gammel mølædt en af slagsen og andre gange en ganske ung og nysgerrig ræv der ikke er bange for at bevæge sig helt op på terrassen. Jeg har spurgt min datter, der er bosat i Jylland, og hun insisterer på den sidste formulering. Er der en regional forklaring, eller er det mon aldersbestemt?
Inger Hall
Svar:
Den vesteuropæiske specialitet bestemt og ubestemt form af substantiv (navneord) er en pladskrævede sag, men lad os prøve.
Bruger jeg ubestemt form, fx et hus eller nogle huse, viser jeg at jeg ikke regner med at den jeg henvender mig til (“du”) kender det hus eller de huse jeg taler om. Men siger jeg huset eller husene, signalerer jeg at jeg nu regner med at du kan identificere det hus eller de huse jeg taler om, enten fordi jeg jo lige har nævnt et hus eller nogle huse, eller fordi vi står og ser på dem.
En masse af det der omgiver os, hører i den grad til fælles viden og oplevelse, at identifikation er en selvfølge, og vi bruger derfor bestemt form: solen, månen, dronningen, vejret, træerne osv. Her er det enkelteksemplarer.
Men vi bruger også bestemt form om ting, dyr og mennesker der så at sige optræder som institutioner, således at vi ikke tænker på enkelteksemplarerne. Nu kommer toget betegner ikke enkelte, identificerbare togvogne, men institutionen S-toget. På samme måde vi får avisen ved halvsyvtiden, har posten været her? hør, solsorten synger! osv.
Det er her ræven kommer forbi. Selvfølgelig kan man sige se, der kommer en ræv eller der kommer ræven
og dermed mene et eksemplar, hhv. ukendt eller kendt. Men drejer det
sig om rævebesøg som institution, som daglig eller jævnlig begivenhed, så er det naturligt at sige nå, der har vi jo ræven, eller ræven har været her
i nat, der mangler tre høns. Lige så selvfølgeligt som skal vi ikke lukke op for radioen? jeg læser aldrig avis ved morgenbordet. Kommer der imidlertid uventet en grævling på et isoleret besøg, så vil man sige se, en grævling!
Dette fænomen synes ikke at have med dialekt at gøre. Om der skulle være noget med aldersforskelle, er der vist ingen der ved. Det er jeg gået i gang med at undersøge, og jeg skal meddele resultatet hvis det er klart nok.
Erik Hansen, Mål & Mæle 28:2, 11/2005