Spørgsmål:
Har Mål & Mæle lagt mærke til at bebrejde nu bruges på en anden måde end før? Tidligere bebrejdede man en noget, men nu bebrejder man en for noget. Hvorfor nu det?
Thomas Hansen, Slangerup
Svar:
Ja, det har vi lagt mærke til, og vi har oven i købet en forklaring på denne udvikling. I øvrigt er der eksempler på bebrejde for som er et par hundrede år gamle, men der er ingen tvivl om at det er noget der breder sig i disse år.
Bebrejde er et udsagnsord med indirekte og direkte objekt. En typisk forbindelse af denne art er jeg gav hende nøglen. Den betyder at jeg (grundleddet) gjorde et eller andet hvis resultat var at hun fik nøglen. Forholdet mellem indirekte og direkte objekt er det der svarer til forholdet mellem grundled og genstandsled forbundet med få. Se på eksempler som vi sender Dem en kvittering (De får en kvittering), de tilbød mig en hotdog, han rakte mig avisen, hun lånte mig sin skrivemaskine, hent mig lige en avis.
De findes også med præcis det modsatte betydningsforhold, altså “miste”: de fratog mig alle mine penge, man nægtede os opholdstilladelse, de fradømte ham kørekortet, reparationen kostede mig en formue osv.
Når det normale er at der består et få/miste-forhold mellem indirekte og direkte objekt, er det let at se at bebrejde-konstruktionen falder udenfor: hun bebrejdede ham hans opførsel; her kan man ikke se noget få/miste-forhold mellem ham og hans opførsel. Det er et atypisk eller “dårligt” indirekte objekt vi har her. Denne skævhed retter sproget så op på ved at ændre konstruktionen: hun bebrejdede ham for hans opførsel. Det vil sige at bebrejde grammatisk flyttes over til nogle udsagnsord som det ligner i forvejen: hun dadlede/kritiserede/roste ham for hans opførsel.
Bebrejde en noget udskilles af sproget, så at sige som et generende fremmedlegeme. Men det vil tage nogen tid. Når jeg bliver spurgt, svarer jeg stadig at det er forkert at sige eller skrive jeg bebrejder Dem ikke for noget. Det korrekte er stadig det forkerte jeg bebrejder Dem ikke noget.
Erik Hansen, Mål & Mæle 18:2, 09/1995