Spørgsmål:
Hedder det “Alt er vind og skæv”, “Alt er vind og skævt” eller “Alt er vindt og skævt”? Jeg får næsten lige dele hits når jeg søger på nettet, og KorpusDK nævner endda eksempler med “vinde og skæve”.
Svar:
Den danske grammatik kræver normalt at tillægsord bøjes i køn og tal efter det ord de lægger sig til, og derfor skal det efter reglerne hedde: “Alt er vindt og skævt” og “Alle er vinde og skæve”. Det er det korte svar, og den skrivemåde er i hvert fald uangribelig.
Men der er dog en grund til at du finder så meget variation når du søger udtrykket på nettet. Det skyldes at vind er et mærkeligt eller i hvert fald sjældent ord når det som her bruges som et tillægsord. Tillægsordet vind er afledt af udsagnsordet vinde i betydningen ‘sno, vikle garn’ og beslægtet med vindeltrappe og gevind. Betydningen er altså nogenlunde den samme som for skæv. Udtrykket vind og skæv svarer dermed til andre udtryk hvori der også indgår to ord med nogenlunde samme betydning: vild og blodig, blot og bar, led og ked osv.
Mange af disse faste ordforbindelser har en tendens til at blive opfattet som en fast enhed, og det gælder i særlig grad udtrykket vind og skæv fordi vi ikke bruger tillægsordet vind uden for dette udtryk. Derfor bliver det opfattet som én uanalyseret enhed vindogskæv, og når man så bøjer det, er der en tendens til kun at sætte endelsen på til sidst: vind og skævt, vind og skæve.
I Den Danske Ordbog har vi også noteret denne tendens og skriver derfor om udtrykket: “vind er undertiden ubøjet”. Det grammatisk helt korrekte er altså “alt er vindt og skævt”, men de andre varianter er så udbredte og forklarlige at de næppe kan regnes for fejl.
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.