Våd, vådere, vådest

Spørgsmål:

I radioen taler man om “det vådeste efterår”. Har det ikke hidtil heddet “det mest våde efterår”?

Svar:

Der findes ikke nogen grammatisk regel der fortæller om et adjektiv (tillægsord) skal gradbøjes med -ere, -est eller med mere og mest. Her må man bruge sin egen sprogfornemmelse. Der er en tendens til at jo længere adjektivet er, desto sværere er det at bruge -ere, -est, men det er kun en tendens, og der er en del modeksempler: berømmelig, forskrækkelig og ubarmhjertig er fx alle adjektiver hvor Den Danske Ordbog oplyser muligheden for at gradbøje med -ere, -est. Ordbogen angiver i øvrigt kun -ere, -est når denne bøjning er almindelig og udbredt, mens der ikke oplyses om bøjningen med mere og mest fordi det er den man altid kan bruge ved adjektiver.

Eksemplet våd er jo et ganske kort ord, og derfor er gradbøjning med -ere, -est forventelig. Det er da også tilfældet, og Den Danske Ordbog bringer derfor dette bøjningsmønster i opslagsordet våd. Et tjek i ordbogens korpus bekræfter at det er en udbredt sprogbrug: Vores tekstsamlinger viser følgende fordeling: vådere (276), vådest (430), mere våd/vådt/våde (156), mest våd/vådt/våde (29). Dvs. sprogbrugen har -ere, -est i ca. 80 % af tilfældene, og mere, mest i de resterende 20%.

Der er ikke noget der tyder på at det er en ny udvikling; man kan nemt finde eksempler i ældre tekster, fx disse:

• “Under Kongens Indtog i Paris regnede det stærkt. Da Hs. Majestæt var kommen til det biskoppelige Pallai, foreslog man ham at skrifte Klæder. Kongen spurgte: “Om man havde Klæder for Enhver.” Paa det benægtende Svar sagde han: “Nu saa bliver jeg som jeg er; jeg er ikke vaadere end de Øvrige.” (Fra “Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis” 19-10-1824). 

• “Foraars Veiret var meget ustadigt og Sommeren lige siden Solhverv en af de vaadeste vi nylig have faaet med afvekslende Storme fra Sønden og Vesten” (“De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender”, 5-12-1800) 

Heraf kan man dog heller ikke slutte at der er noget forkert ved at bruge mere og mest våd, og ofte kommer det an på hvad der står i den enkelte sætning. Hvis fx våd står sammen med et adjektiv der foretrækker gradbøjning med mere, mest, er det mest naturligt at gøre det samme for våd:

• “sidst på ugen bliver det mere vådt og ustadigt”.

Lars Trap-Jensen