Tåkrummende og hændervridende

Spørgsmål:

Kan I forklare mig logikken i at det hedder “tåkrummende” (og ikke “tæerkrummende”), når nu det hedder “hændervridende” (og altså ikke “håndvridende”)?

Svar:

Næ, jeg kan desværre ikke sende dig nogen god logisk forklaring på hvorfor det hedder tåkrummende. Det bedste svar jeg kan give, er at sådan hedder det nu engang, og hvis der er enighed blandt sprogbrugerne om hvad betegnelsen skal være, kommer logikken hurtigt til kort. Når jeg i dette tilfælde undersøger sprogbrugen, kan jeg se at der er omtrent 10 gange så mange forekomster af tåkrummende som af tæerkrummende, og selv om der altså er lidt vaklen i geledderne, er der dog ret stor enighed om at tåkrummende er den etablerede form. Det er også i den form ordet er blevet optaget af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen i 2012. Skal man endelig lede efter lidt logik, oplyser Sprognævnet i Nye Ord i Dansk, at ordet er dannet efter engelsk toe-curling (i 1963), og det kan måske være med til at forklare at første led er entalsformen .

I øvrigt er det lidt usædvanligt at ordsammensætninger dannes til en bøjet form, og det kan også spille ind. I ord som fodslæbende og håndlavet er det vel også mere logisk at man slæber på flere fødder eller bruger begge hænder, men alligevel foretrækkes entalsformen i sammensætninger. Og går vi til sammensætninger med andet end adjektiver, er det næsten ikke muligt at bruge flertalsformer: I en kostald eller en andegård er der næsten altid flere køer og ænder, men alligevel dannes ordene til entalsformen. I nogle få tilfælde kan en sammensætning ske til både entals- og flertalsformen: barneseng eller børnesengbarnecykel eller børnecykel, men bemærk at der ikke udtrykkes nogen logisk forskel: En børneseng og en børnecykel er ikke specielt beregnet til flere børn. Kun i yderst sjældne tilfælde findes der to forskellige ord dannet til hver sin form, fx børneleg (en leg der leges af børn) og barneleg (noget der er let at gøre). 

Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.