Syltetøj, værktøj og legetøj

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Hvad for en slags tøj er “syltetøj”, “værktøj” og “legetøj”?

Svar:

Tøj bruger vi i dag om beklædningsgenstande: overtøj og undertøj og alt det andet vi tager på for at holde varmen eller se smarte ud. Men i ældre tider har det haft en bredere betydning. Roden i ordet er fællesgermansk og har betydningen ‘noget der er fremstillet eller frembragt’. I middelalderen får det betydningen ‘redskab, udstyr’, og det er derfor man på Tøjhusmuseet ikke kun kan se uniformer og andet soldatertøj, men også våben og andre former for militær udrustning. Selvom tøj alene kun bruges om beklædning i dag, har den gamle betydning overlevet i mange sammensatte ord:

Betydningen ‘redskab eller middel’ ser man i køretøj og fartøj: altså ‘noget der bruges som et middel til at køre; et befordringsmiddel’. Redskabsbetydningen er også genkendelig i sammensætninger med legemsdele: Vi har bentøj, mundtøj, snakketøj og kyssetøj. Og det med ‘udstyr’ er også til at forstå i fyrtøj, låsetøj, styretøj, værktøj og seletøj. Betydningen ‘stof’ finder vi i sølvtøj, lertøj, kobbertøj og stentøj, bare i en bredere forstand end tekstilstof. Desuden findes der syltetøj, som er forarbejdet materiale. Køkkentøj, skrivetøj, slagtøj og legetøj er samlinger af genstande til et bestemt formål. Strikke-, sy- og hækletøj betegner både stoffet og de tilhørende redskaber, mens væggetøj, utøj og troldtøj er skadelige eller ubehagelige væsner.

Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.