Svaneunger

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Hvad kalder man svanens unger?

Svar:

Det mest etablerede og udbredte ord for svanens børn er svaneunger. Det kan synes lidt kedeligt og nøgternt, men det bruges meget i tekster på nettet og andre steder, og det er også registreret i både ældre og nyere ordbøger. Men der findes i hvert fald to andre ord, der er bygget over skabelonen fra kylling og ælling, nemlig svanling og svælling, og de forekommer en del, men ikke brugt af fagfolk, og når de bruges af andre, er det ofte med anførselstegn omkring. Man ved altså godt at ordene ikke er etablerede eller officielle, hvis man kan overhovedet kan tale om det her.

Det er forståeligt at man har lyst til at danne et særligt ord for afkommet fra svanen, som er en kendt og udbredt fugl, oven i købet valgt til Danmarks nationalfugl. Og så er det nærliggende at lægge sig op ad de kendte forbilleder kylling og ælling og derudover fx gæsling og killing. Endelsen -ling bruges bl.a. til at betegne noget småt og sødt, som fx i yngling eller pusling, og altså også til at betegne dyreunger som de nævnte. Ordene er ikke altid lige lette at gennemskue – hvorfor hedder det fx killing? Jo, det skyldes at det på oldnordisk hed ketlingr, hvor vi kan genkende ordet kat, men det nedslides efterhånden til kidling og senere killing. -ling har vi også i kælling, som oprindelig hed kerling, dannet af karl og ling, altså en lille karl, en lille mand.

For at vende tilbage til det tilsyneladende manglende ord for svaneunge. I de fleste tilfælde har vi slet ikke særlige ord for fx hannen eller hunnen inden for en dyreart. Vi har det ved de dyr vi kender godt som husdyr eller kæledyr, fx tyr og ko, orne og so, hingst og hoppe, men hvis vi kommer længere væk, er der ikke særlige termer for det. Fx ved svanen må man tale om en hansvane eller en svanehan.

Henrik Lorentzen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.