Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne

Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne når de kommer efter et punktum? På sproget.dk står der: 
“Stort bogstav efter punktum der afslutter en sætning” og “Når et punktum afslutter en sætning, skal det første bogstav efter punktummet være med stort”.

Svar:

Jeg kan godt forstå din forvirring vedr. webadresser på sproget.dk. Faktisk får man to forskellige svar, nemlig at det staves med stort efter punktum, men med lille efter spørgsmålstegn, og det virker ikke helt rigtigt. Jeg har spurgt mine kolleger på sproget.dk hvad de mener, og svaret herfra er at Dansk Sprognævn anbefaler at man følger de almindelige regler for store og små bogstaver, dvs. skriver Www efter både punktum og spørgsmålstegn. De medgiver dog at det kan se lidt mystisk ud, og anbefaler derfor også “at man så vidt muligt forsøger at undgå at indlede en sætning med en internetadresse”. Anbefalingen om at skrive med stort gælder i øvrigt uanset om man skriver webadressen med Www eller går lige på, fx Dsl.dk.

Lidt anderledes forholder det sig med de andre eksempler du nævner, for her kommer vi ind i grænseområdet for hvad der hører under retskrivningsreglerne. Man skal især være opmærksom på retskrivningsreglernes § 61 stk. (1), hvori det hedder at:

“Stavning af proprier ligger kun i begrænset omfang inden for Retskrivningsordbogens (og Dansk Sprognævns) område (se dog § 3 om brugen af å og aa i stednavne og personnavne og § 11-14 om brugen af store og små bogstaver i proprier). De almindelige retskrivningsprincipper gælder således ikke uden videre for proprier, og man kan ofte træffe på navne (især personnavne og navne på firmaer mv.) hvis stavemåder afviger fra disse principper”.

Og i stk (3): “Navne på personer, firmaer, foreninger mv. bør staves på samme måde som de pågældende selv skriver dem”.

Eftersom fx føtex er et firmanavn, bør man følge deres foretrukne stavemåde og skrive det sådan som de selv foretrækker – og det er altså med små bogstaver. iPhone (sic!) er ikke et firmanavn, men dog et produktnavn og hører derfor til i samme kategori, og derfor bør man også her følge firmaets politik og skrive det med lille i – sådan som jeg har gjort i denne sætning.

Med hensyn til webadresser kan det ses at de to situationer (den generelle regel for webadresser og regler for navne) godt kan komme i konflikt med hinanden. Mange webadresser kan nemlig opfattes som navne på de pågældende sider, og på den måde kan stavningen af dem falde ind under § 61. Da vi i sin tid lancerede ordnet.dk, havde vi en forestilling om at det skulle gengives i kursiv og med små bogstaver, og derfor vænnede vi os til at gengive denne form, altså også med lille efter punktum. Jo mere ikonisk betegnelsen er, desto vigtigere er det for indehaveren at gengive stavningen i overensstemmelse hermed, og det er nok grunden til at iPhone, iPad, iCloud osv. markedsføres af Apple med det lille “i”. Det er vigtigt for brandet at det lille “i” er til stede overalt.

På vores egen side skriver vi nu ikke længere ordnet.dk i kursiv, og dermed er argumentet for ikke at følge de almindelige regler for stort bogstav efter punktum heller ikke helt så påkrævet. Derfor tror jeg også at man kan finde inkonsekvenser rundt omkring på vores sider. Din henvendelse giver mig nu anledning til at gå teksterne igennem og bringe det i orden.

Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.