Spørgsmål:
Hvad menes der med “stationsbysprog”? Jeg er stødt på et citat der beskriver det som: “et ofte grimt, fordærvet Dansk”. Jeg har ikke haft held med at slå ordet op. Kan I hjælpe?
Svar:
Tak for din henvendelse til os om ordet stationsbysprog. Jeg skal forsøge at besvare den. Min baggrund er at jeg i flere år har arbejdet med dansk talesprog, dialektologi og sociolingvistik, og at jeg faktisk har skrevet speciale på danskstudiet om stationsbymål, som jeg kaldte det.
Der er forskellige varianter af ordet: stationsbysprog, stationsbymål og stationsbydansk. Men ingen af dem er udbredte uden for fagkredse, og heller ikke inden for fagkredse er det særlig veletablerede eller veldefinerede begreber. Den variant jeg har set brugt mest, er nok stationsbymål.
Ordet stationsbymål er blevet brugt med to betydninger.
Med stationsbymål kan man mene de forskellige former for talesprog man kan møde i en typisk dansk stationsby. Jeg har selv brugt ordet i den betydning i mit speciale om den sproglige variation i stationsbyen Vinderup, der ligger mellem Skive og Holstebro. Specialet har titlen “Variationen i vestjysk stationsbymål. En kvantitativ sociolingvistisk dialektundersøgelse i Vinderup, Ringkøbing amt” og er publiceret i “Dialektstudier 4. bind, 1. halvbind”, Akademisk Forlag 1977. Variationen i sproget i Vinderup spænder – eller spændte, for undersøgelsen er foretaget i 1973 – fra næsten ren dialekt over forskellige former for blandingssprog til et temmelig rigsmålsnært sprog.
Med stationsbymål kan man mere præcist mene det rigsmålsnære sprog der tales i en dansk stationsby, også kaldet (lokalt) regionalsprog. Det er et sprog der ligger langt nærmere rigsmålet end den lokale dialekt, tales over et større område og ofte føles korrekt af sine brugere. Sprogfolk har forsøgt at beskrive disse regionalsprog, hvoraf der er flere, fx vestjysk regionalsprog. Fx siger vestjyder stadig, blodig osv. med hårdt d, og man har ikke stød i ord som betale og undervise. Nogle af disse fra rigsmålet afvigende sprogtræk stammer fra dialekten, andre tilhører kun regionalsproget. Den første danske sprogforsker der beskæftigede sig med stationsbymål i denne betydning, er Inger Ejskjær i afhandlingen “Regionalsprog og lokalt vestjysk regionaldansk” i “Dialektstudier 1. bind” J.H. Schultz 1964-65. I øvrigt er Ejskjær født og opvokset i netop Vinderup!
Jeg kan tænke mig at citatet i bogen går på et blandingssprog mellem dialekt og rigsdansk, et sprog som forfatteren/forfatterne i den tids ånd stempler som “ofte grimt, fordærvet”, sikkert fordi de opfatter det som hverken dialekt eller rigsdansk og i hvert fald ikke i overensstemmelse med den rigsdanske norm som det, igen efter forfatterens/forfatternes mening, må være skolens opgave at bibringe eleverne hvis de ikke behersker den i forvejen. Ordet stationsbysprog er vel nærmest brugt i den første af betydningerne ovenfor.
Som nævnt er ordene stationsbysprog osv. hverken almindelige eller etablerede, hvorimod ordet regionalsprog er en velkendt term inden for dialektologi og sociolingvistik.
Kan du bruge dette her?
Kjeld Kristensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.