Spørgsmål:
Hvornår optræder “som” som konjunktion, og hvornår som pronomen?
Svar:
Ordet som regnes i dine eksempler ganske rigtigt for en konjunktion, og i Den Danske Ordbog er det beskrevet i artiklen som2, betydning 2a: ‘på det tidspunkt eller i løbet af det tidsrum hvor nogen var noget bestemt’.
Leddene indledt med som, altså “som barn” og “som 13-årig” kaldes frie prædikativer fordi de ikke afhængige af et bestemt verbum og har friere placeringsmuligheder i sætningen end det faste prædikativ (du kan fx læse om dette i Christian Becker-Christensen: Dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse, Samfundslitteratur, 2010). I dit eksempel er “som barn” således ikke bestemt af verbet var; der kunne fx stå “som barn spillede Messi fodbold” eller “som barn begyndte Messi at spille fodbold”. Rækkefølgen er heller ikke fast: Der kunne fx stå “Messi var som barn et kendt ansigt”. Faste prædikativer er subjektsprædikativ som fx ved være: “Messi var kendt”, og objektsprædikativ som i sætningen: “Fodbolden gjorde Messi kendt”, hvor ordet kendt i den første sætning siger noget om subjektet og i den anden noget om objektet (Messi i begge tilfælde).
Som kan, som du er inde på, også indlede relativsætninger, og det står i DDO under som1. Som er her et relativt pronomen, der henviser til et foregående led (korrelatet): “Messi, som var kendt allerede i sin ungdom, spiller i dag i Barcelona”; som henviser til “Messi”. Ud over som kan bl.a. der og hv-ord som hvilken, hvis og hvor indlede relativsætninger: “Messi, hvis far selv var fodboldspiller, kom til Barcelona i år 2000.”
Håber det hjalp lidt!
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.