Spørgsmål:
Man hører jævnligt udtrykket at skille fårene fra bukkene. Mit spørgsmål lyder i al sin enkelthed: Hvad er bedst?
Får går i flok og siger mæh, mens bukke … tænk blot på De tre Bukke Bruse, de ved da i det mindste hvad de vil, og er ret snedige. I øvrigt hedder hannerne i fåreflokken væddere, så bukke må referere til geder, og så burde det vel ikke være så svært at skille dem.
Bør jeg stræbe efter at blive et får eller en buk?
Svar:
Det er bedst at være får. Udtrykket stammer oprindelig fra Det Nye Testamente og bliver brugt i Matthæusevangeliet dér hvor der fortælles om den yderste dag. Her vil Jesus komme og skille folkeslagene i retfærdige og uretfærdige “som en hyrde skiller fårene fra bukkene” (Matth. 25.32). Sprogligt er det pudsigt at buk ikke bruges i den nu mest almindelige betydning ‘hannen hos geder’, men i betydningen ‘vædder’ – ellers giver billedet ikke så meget mening. Det er en gammel betydning af buk som er sjælden i dag, jf. beskrivelserne i Ordbog over det danske Sprog, betydning 1.2 og Den Danske Ordbog, betydning 1. C, men den er altså blevet hængende i bibelsproget og dermed også i udtrykket at skille fårene fra bukkene.
I den bibelske tekst er det fårene der er de frelste. De skal stå ved Jesu højre side og få del i Gudsriget. Bukkene skal stå ved hans venstre side, og de bliver fordømt til evig ild og fortabelse hos Djævelen. Så det er fårene der er de retfærdige, og bukkene der er de fortabte.
I dagligsproget bliver udtrykket mest brugt i forbindelse med konkurrencesituationer, fx i sportsverdenen eller i undervisningssystemet, hvor der er nogle der klarer sig godt, og andre der bliver sorteret fra.
Lars Trap-Jensen, marts 2011
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.