Spørgsmål:
Hvorfor hedder det en “rustvogn”?
Svar:
Tak for jeres spørgsmål om “rustvogn”. Hvis I har læst det der står i ODS, kan jeg ikke tilføje så meget, men måske alligevel:
“Rust” har her ikke noget med jerns korrosion at gøre, men er i familie med “udruste” og “udrustning”. Oprindelig blev rustvogne nemlig brugt til at transportere kongers og fyrsters udrustning, bagage, madvarer osv. når de var ude at rejse. Der var flere ord i samme familie, fx “rustkammer” om et rum eller en bygning hvor især militær udrustning blev opbevaret, og “rustmesteren” var den der havde ansvar for det var i rustkammeret. Efterhånden blev den betydning af “rust” og “rustvogn” forældet, og fra begyndelsen af 1800-tallet kan vi se at man begyndte at bruge ordet “rustvogn” synonymt med “ligvogn”. Det er foreslået som forklaring at de militære rustvogne som bragte ammunition og andre forsyninger ud til fronten, tog de døde soldater med tilbage, og det skulle have givet stødet til den moderne betydning – som til gengæld er helt uigennemskuelig. Den gennemskuelige betydning er snarere en gammel rusten bil, men den er nu ikke så udbredt.
Sådan er sproget fuldt af sammensatte ord der ikke betyder det de ser ud til. Tænk bare på en børnehave der ikke er en have, men en institution, en sommerfugl der ikke er en fugl, men et insekt, eller et loppemarked hvor man ikke kan købe lopper – selvom ordet nok antyder at der kan være lopper i det gamle tøj.
Henrik Lorentzen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.