Spørgsmål:
Vi har en kollega, der er ved at lære dansk, som spurgte hvorfor det fx hedder “i et fængsel” og “på en kaserne”. Hvad definerer hvornår vi bruger på eller i?
Det var der ingen af os der kunne svare på. Flere af os sagde at sådan er det bare, men det er vel ikke en gyldig grund når vi taler om det danske sprog? Er der en huskeregel han kan benytte, og som kan hjælpe med hvornår man bruger henholdsvis på og i?
Svar:
Grundreglen er at man bruger “på” når det drejer sig om en overflade, og “i” når det drejer sig om at noget befinder sig inde i et rum, omsluttet af vægge til alle sider. Ofte kan man vælge at lægge vægten på det ene eller det andet aspekt. Hvis man gerne vil betone rum-aspektet, kan man fint sige “på reolen i kontoret står der en række ringbind”, men når man lægger vægt på kontoret som en arbejdsplads, en institution, har vi en tendens til at bruge “på”: “kun halvdelen af medarbejderne var mødt op på kontoret i dag”.
Sådan er det også med “kaserne”: “soldaterne boede på anden sal i kasernen” (bygningen som et rum), men “jeg arbejder på Sønderborg kaserne” (institutionen). I tilfældet “fængsel” er det lidt svært at se bort fra rumaspektet – det er jo et sted hvor man er spærret inde – og derfor vil man ofte vælge løsningen med “i”, men hvis institutionslæsningen er vigtig, kan man også her finde eksempler med “på”: “Hvis man ikke har en tilladelse til besøg, må man ikke være på fængslet” (fra en officiel ansøgningsblanket om besøgstilladelse til et fængsel).
Det er bestemt ikke nemt at give klare regler uden undtagelser, og også modersmålsbrugere kan komme i tvivl om hvad der er rigtigst i det enkelte tilfælde. Nogle gange er det sådan – som I oplever i dette tilfælde – at et ord optræder oftere med det ene frem for det andet ord selvom det kan være svært at se logikken. Her er vi nede i sprogets finere nuancer.
Lars Trap-Jensen, marts 2021
Kommentar:
Tusind tak for svar, som jeg efter bedste evne har prøvet at forklare videre.
Ud fra dette kom der så et andet spørgsmål: Hvorfor hedder det “i Søborg”, men “på Frederiksberg”?
Svar:
Det normale er jo at bruge “i” om kommuner, så det er “på Frederiksberg” der kræver en forklaring. Det spørgsmål har mine kolleger i Dansk Sprognævn besvaret i et opslag på Facebook, kan jeg se, så det videregiver jeg her:
Hvorfor hedder det "i" København, men "på" Frederiksberg?
Ved byer er det normalt at bruge “i”, fx “i København”, “i Odense”, “i Viby” osv. Det forklarer dog ikke hvorfor det hedder “på Frederiksberg”.
En teori er at det har rod i placeringen af Frederiksberg Slot der ligger på Frederiksberg Bakke. Navnet “Frederiksberg” kommer oprindeligt fra slottet “Frederiksberg Slot”, som er opkaldt af bygherren kong Frederik IV (opført i 1699-1711). Efterleddet “-berg” er den tyskpåvirkede form af “bjerg”, og det kunne være dette efterled der er årsag til forholdsordet “på” i “på Frederiksberg”.
En anden og mere sandsynlig teori handler om at man har brugt de samme forholdsord ved Frederiksberg som ved brokvartererne i København, fx “på Vesterbro”. Det hedder “på Vesterbro” fordi navnet “Vesterbro” oprindeligt blev brugt om den gade som nu hedder “Vesterbrogade”. Kort fortalt er der nemlig en tendens til at “på” bruges ved gader som opfattes som en flade.
Tilsvarende bruger man “i” hvor der er tale om et afgrænset område, fx “i Tivoli”, “i København” eller “i parken”.
Lars Trap-Jensen, marts 2021