Spørgsmål:
Betegner ordet ”olympiade” selve legene eller tidsrummet mellem dem?
Svar:
Jeg deler ikke din opfattelse, men kender godt problemstillingen og ved at der er andre der tænker som du. Det drejer sig grundlæggende om hvem der bestemmer hvad ordene betyder.
Det er jo i hvert fald rigtigt at olympiade i oldtidens Grækenland betegnede perioden mellem to begivenheder med olympiske lege og dermed en periode på 4 år. I moderne sprogbrug bruges olympiade derimod næsten kun om legene selv, altså som et synonym til olympiske lege. Man kan mene at når olympiade nu har betydet ‘en periode på 4 år’, er det noget rod hvis det også betyder ‘olympiske lege’.
Men lad mig give et parallelt eksempel: Hver af de to afdelinger som en fodboldkamp varer, kaldes for halvlege, første og anden halvleg. Hvis det er tilfældet, kan med lige så stor ret hævde at halvleg ikke også kan betyde ‘pausen mellem de to afdelinger af en fodboldkamp’. Hvis nu DBU besluttede at halvleg betyder ‘hver af de to dele en fodboldkamp består af’, ville det efter denne opfattelse være fejlagtigt at bruge halvleg i betydningen ‘pause’. Den opfattelse er jeg ikke enig i. DBU kan ikke på denne måde bestemme over sproget. Når danske sprogbrugere er enige om at bruge halvleg i flere betydninger, så er det det ordet betyder, og det er der ikke noget problem i. DBU må selvfølgelig gerne lovgive om fodboldreglerne og definere hvornår en spiller er offside, hvor langt væk fra bolden en spiller skal stå ved frispark og den slags, men ikke hvad sprogets almindelige ord betyder.
På den måde er der en arbejdsdeling mellem fagsproget og det almene sprog. Arbejdsdelingen svarer til forskellen mellem terminologi og almensprog. Når det drejer sig om termer, er det rimeligt at der findes en autoritet som fastlægger hvad der skal forstås ved en bestemt term, men når det drejer sig om sproget og ordenes betydning, er der ingen tilsvarende autoritet, og det er faktisk en god og demokratisk ting. Ordene betyder det vi kan blive enige om at de betyder.
I tilfældet olympiade er det netop den konflikt der er på spil. Den internationale olympiske komité har genoptaget den oldgræske betydning sådan at man nu regner i olympiader fra de moderne olympiske lege blev genoptaget i 1896 – og har altså taget den gamle betydning op igen. Det må de selvfølgelig gerne, men det giver dem ikke patent på ordet som en term som kun de bestemmer betydningen af. Set fra sprogets side er der nemlig ikke ret mange mennesker der bruger ordet i den betydning. Der findes både sommer- og vinterolympiader, og endda skakolympiade og computerolympiade, matematik-og videnskabsolympiade. Alle disse ord betegner en turnering eller et stævne hvor folk dyster i forskellige discipliner, og ikke perioder på fire år. Så jeg er ikke i tvivl om at olympiade – i dag, i moderne sammenhæng – først og fremmest betegner begivenheden og ikke perioden.
I Ordbog over det danske Sprog er begge betydninger taget med, men Den Danske Ordbog går skridtet længere og har kun taget betydningen ‘olympiske lege’ med som forklaring på olympiade (det er nok denne ordbog du kom til under din søgning, som det fremgår af belæg og datering). Det betyder ikke at betydningen ‘fire år’ er forkert, men den er så faglig og sjælden at vi ikke har kunnet påvise den i den almene sprogbrug.
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.