Øremærke

Spørgsmål:

Hvor stammer betydningerne af “at øremærke” og et “øremærke” fra? Og hvornår er man begyndt at tale om “øremærket barsel”?

Svar:

Tak for dine spørgsmål om øremærket. Jeg skal se om jeg kan besvare dem. Ordene at øremærke og et øremærke stammer fra landbruget, hvor de bruges om at mærke husdyrs ører med ejerens mærke. Ifølge Ordbog over det danske Sprog kendes substantivet et øremærke tilbage fra før 1900, hvor det bruges i Landmandsbogen fra 1891-97. Verbet at øremærke er kun belagt tilbage til 1945.

Den nyere brug (at reservere især penge til et bestemt formål) er ganske rigtigt registreret fra 1964, og den har vi formentlig lånt fra engelsk ear-mark, der allerede havde været brugt på denne måde fra og med 1880’erne. Man kan dog også godt tænke sig at øre om pengebeløb spiller en rolle, således at man forestiller sig et antal ører (tiører, femogtyveører osv.) mærket til en bestemt anvendelse.

Så er der forbindelsen “øremærket barsel”, hvor der vel især sigtes til barsel for fædre. Den ældste forekomst jeg har kunnet finde, er fra 2004 i en kronik i Information (16. marts) skrevet af Mille Kramshøj:

• “Tidligere havde fædre fire ugers øremærket barsel, men det blev ved regeringsskiftet skåret ned til to, fordi nogle politikere mente at det var ’tvang’.”

Senere i artiklen refererer hun til forholdene i Norge:

• “Kort fortalt har man i Norge fuld løn under barsel i 42 uger, hvoraf fire uger er øremærket til faderen.”

I formen “øremærket barselsorlov” dukker det også op i marts 2004, nemlig i Politiken 30. marts i en artikel af Inge Methling:

• “En øremærket barselsorlov til mænd står højt på prioriteringslisten for den nye forkvinde for landets største kvindeorganisation, Kvinderådet, Randi Iversen.”

Jeg håber det kunne hjælpe lidt.

Henrik Lorentzen