Kyllingebryst i flertal?

Spørgsmål:

Jeg ser til min forundring at der under opslaget “kyllingebryst” er anført bøjningen: -et, -er og -erne. Bryst kan betyde ‘den del af legemet som er mellem hals og mave’ eller ‘hver af de 2 forhøjninger på brystet hos en kvinde som under graviditet og amning indeholder mælk’. I den første betydning er bøjningen uden pluralis. I den anden findes formerne: -et, -er, -erne. Så det må da hedde kyllingebryst i pluralis og ikke kyllingebryster. En kylling har et bryst i første betydning og ikke i den anden betydning.

Mange skriver og siger kyllingebryster – men det gør da ikke at det er en korrekt bøjning? Mener I at man kan bruge begge bøjninger? Er jeg helt galt på den?

Svar:

Det er rigtigt at Retskrivningsordbogen anfører -et som eneste bøjning til betydningen ‘del af kroppen’. Det skal forstås sådan at de anser betydningen for at være utællelig, altså flertal findes ikke. Det kan de have grund til at mene i det konkrete tilfælde, men man kan ikke deraf slutte at så er alle sammensætninger med bryst i denne betydning altid utællelige. Den Danske Ordbog beskriver sproget sådan som det bruges, og vi har derfor ved hver sammensætning undersøgt sprogbrugen og taget stilling til det rimelige i at anføre flertalsformen.

Så der er faktisk to spørgsmål man skal tage stilling til: 1) findes ordet i flertal, og 2) hvis ja, hvilken form skal da bruges?

Til det sidste spørgsmål er der næppe tvivl om at svaret er at det skal hedde bryster, brysterne i flertal, uanset hvilken betydning der er tale om. I Retskrivningsordbogen kan man fx se det af et ord som skjortebryst, der har bøjningen -et, -er. Her er der jo tale om samme betydning, nemlig ‘del af kroppen’.

Det er med andre ord et spørgsmål om man finder tilstrækkelig mange autentiske eksempler til at det er rimeligt at anføre flertalsformen. I Den Danske Ordbog har vi undersøgt ordene i hvert enkelt tilfælde, og på den måde er det gået til at andebryst, berberiandebryst, kalkunbryst, skjortebryst og altså også kyllingebryst har fået anført flertalsformer, mens kalvebryst, kravebryst, lammebryst, oksebryst og spidsbryst kun har entalsformen. Det er ikke enestående for sammensætninger med bryst at angivelserne kan variere fra ord til ord. Fx har nationallitteratur og kriminallitteratur flertalsformer, mens skønlitteratur og børnelitteratur kun har ental i Den Danske Ordbog.

Mit svar på spørgsmålet er altså at der kun er én bøjning (-et, -er, -erne), men det er forskelligt hvilke ord der rent faktisk optræder i flertal. Nogle ord forekommer kun i ental, og de får derfor ikke anført nogen flertalsformer. Heri ligger Den Danske Ordbog på linje med Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævn, men der kan godt være forskel på hvad er man er nået frem til i vurderingen af det enkelte ord. Retskrivningsordbogen har ikke tagen nogen eksempler på ‘bryst af fjerkræ’ med, men for fx sammensætninger med litteratur har de flertalsformer af faglitteratur og triviallitteratur, hvor Den Danske Ordbog regner disse ord for utællelige og derfor kun anfører entalsformen.

Lars Trap-Jensen, maj 2010