Krakkemut

Spørgsmål:

Jeg ledte efter ordet “krakkemut”, som Maren Uthaug bruger i sin debutroman Og sådan blev det (2013, side 138). Desværre kan jeg ikke finde det i Den Danske Ordbog. Ordet findes heller ikke i Ordbog over det danske sprog – historisk ordbog 1700-1950.

Jeg er norsk, men jeg har desværre ikke Maren Uthaugs roman på norsk lige ved hånden – ellers kunne jeg have sammenlignet oversættelsen med originalen.

Det jeg har kunnet finde ud af, er at “krakkemut” måske er et meget nedsættende – om ikke racistisk – udtryk for en indfødt person fra Grønland, altså en kalaallit eller inuit. Det kan måske sammenlignes med det nedsættende ord “savage”, som bruges om indianere i amerikansk engelsk.

Er det rigtigt? Eller tager jeg fejl? Findes der oplysninger om hvor ordet stammer fra?

(Spørgsmålet er oversat fra norsk til dansk af redaktionen.)

Svar:

Krakkemut er et ord som jeg gennem et stykke tid har tænkt på at føje til Den Danske Ordbog, og da du nu spørger til det, er tiden vist kommet. Det er et eksempel på et såkaldt “køkkengrønlandsk” ord, altså et ord der er opstået i mødet mellem de to ubeslægtede sprog dansk og grønlandsk. Oprindelsen går tilbage til kolonitiden hvor danskere opholdt sig i Grønland i kortere eller længere perioder uden rigtigt at tilegne sig det grønlandske sprog, men tog visse grønlandske fænomener og deres betegnelser til sig så der udvikledes en række ord som danske i Grønland brugte indbyrdes. Men krakkemut er kommet lidt længere, idet det nu må opfattes som et ord i det danske almensprog der sagtens kan findes også udenfor Grønland og om forhold der ikke vedrører Grønland – hvad Maren Uthaugs bog er et godt eksempel på. Uden tvivl har den danske sanger og musiker Povl Dissing medvirket til at ordet er blevet kendt og udbredt i almensproget, da han udgav albummet “Krakkemut Mat – Dissing i Kalaallit Nunaat” i 1997, indspillet i Grønland med grønlandske musikere og med sange der handlede om Grønland.

Oprindelsen til ordet skal findes i det grønlandske ord qaqqamut, som betyder ’til fjelds’ eller ‘op i fjeldet’. I grønlandsk sammenhæng er der nogle særlige forestillinger knyttet til dette med at gå op i fjeldet. Det forbindes dels med en fornøjelig udflugt, en picnic, dels blev det brugt om unge forelskede der søgte lidt tid for sig selv. Et tidligt belæg på denne brug stammer fra forfatteren Signe Rinks erindringsbog “Fra det Grønland som gik. Et par tidsbilleder fra Trediverne” fra 1902 (Trediverne henviser altså til 1830’erne, LTJ). Heri skriver hun : “Tænk nu ikke på det, Bestyrer” – svarede hans Kone i sit almindelige oprømte Humør – “og husk paa at Du skal tilfjelds idag – “kakamut” (s. 139).

Danskernes kendskab til det grønlandske sprog er ikke nødvendigvis særlig stort, og mange vil nok have oplevet qaqqamut – eller tilnærmede danske skrivemåder og udtaler (kakamut, krakkamut, krakkemut) som uforståelige og uigennemskuelige, med de muligheder for betydningsændringer det giver. Det er nemlig helt rigtigt at den mest udbredte betydning i dag er en stærkt nedsættende betegnelse brugt om en grønlænder eller – brugt i en ren dansk kontekst – om en hvilken som helst udlænding uanset hvor vedkommende kommer fra. Endelig bruges ordet i den faste vending “gå krakkemut” synomymt med udtrykkene “gå amok”, “gå bananas” eller “gå agurk” (dvs. handle eller udvikle sig helt ukontrolleret).

I den artikel som jeg nu har oprettet om ordet, er det disse to betydninger foruden det faste udtryk “gå krakkemut” der er medtaget. Ordet er nu blevet offentliggjort på hjemmesiden.

Lars Trap-Jensen, september 2015