Spørgsmål:
Jeg skal besøge Harboeske Enkefruekloster. Jeg tror ikke beboerne dér var nonner som jeres definition af kloster ellers foreskriver. Har ordet haft andre betydninger?
Svar:
Ja, det har det – eller har i hvert fald haft. Hvis du slår ordet op i Ordbog over det danske Sprog (ODS), kan du se at redaktionen dér har taget en betydning 2 med til at betegne forskellige institutioner, ofte stiftelser, med sociale opgaver. ODS har endda specificeret forskellige typer i de medtagne underbetydninger: 1) en stiftelse for enlige damer (frøkener, enker, egentlig kun af adelsstanden), 2) hospital for fattige 3) stiftelse til understøttelse af fattige studenter. Disse betydninger er næppe levende i dag som betydninger af ordet kloster selv og er derfor heller ikke taget med i Den Danske Ordbog. Derimod lever de videre i visse sammensætninger som fruekloster, frøkenkloster, jomfrukloster og enkefruekloster og ikke mindst i navne som Roskilde Adelige Jomfrukloster og det nævnte Harboeske Enkefruekloster.
Man må opfatte brugen som en videreudvikling eller omtolkning af klostervæsenet, der efter reformationen jo helt blev nedlagt som religiøs institution, men meget af det sociale arbejde som det havde taget sig af, fortsatte i omdefineret form, bl.a. som disse stiftelser, især rettet mod ugifte døtre og enker af adelsstanden. Selvom stiftelserne ikke var viet til gudsdyrkelse og religiøse studier som i katolsk tid, har man i datiden altså ment at forbindelsen med klostervæsenets opgaver var tilstrækkelige til at det gav mening at bruge ordet kloster om dem. Man må huske på at social forsorg på den tid i høj grad var et kristent anliggende, og et ophold på et jomfru- og fruekloster rummede også elementer af kristelig opbyggelighed, deltagelse i andagt osv. (som man kan se af deres fundats, undertiden bevaret helt op til vore dage). Og ordet kloster betyder jo i sin historiske oprindelse blot ‘noget indelukket’, altså et sted hvor mennesker var lukket inde, dvs. boede og opholdt sig sammen.
God fornøjelse med besøget hos enkefruerne.
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.