Kirkebonde

Spørgsmål:

Jeg er stødt på navnet Kirkebondevej i Tollerup by, Torup sogn og på Kirkebondegård i Alme by, Græsted sogn. Hvad er eller var en kirkebonde? Fra en tur til Island husker jeg også stednavnet Kyrkjubæjarklaustur, har det noget med kirkebonden at gøre?

Svar:

Jeg kendte heller ikke ordet, men har fundet det i et par ældre ordbøger: Det står bl.a. i vores egen Moths ordbog fra omkring 1700 og i Videnskabernes Selskabs Ordbog (bindet fra 1820) med forklaringen: “En Bonde, som ligger til en Kirke, der hører til et Kirkegods” og endelig i W. F. K. Christie: Norsk Dialect-Lexicon og nokre folkeminne og brev (1938): “Kyrkje-, Kyrkju-bonde, s., en Bonde paa en Gaard, som eies af en Kirke. Isl. kyrkiu-bondi. Norske Love nævner saadanne under Navn af Kirkens Bønder.”

Ordet betegner altså en bonde der hører under kirkens jurisdiktion, vel i modsætning til almindelige fæstebønder under kongen eller en herremand. De fleste forekomster lader til at stamme fra 1600-1700-tallet, mens det i Norge og Island lader til at gå længere tilbage. Referencen til Island er – næsten – rigtig. Byen Kyrkjubæjarklaustur (= Kirkebykloster) findes ganske rigtigt – bæjar kommer af bær, som i moderne islandsk betyder ‘by’ og ‘gård’. Det er altså ikke ordet “bonde” der indgår i ordet (islandsk bóndi), men dog alligevel en gård eller en samling gårde (= by) ved en kirke.

Ordet ser ud til at være en del brugt som efternavn eller tilnavn i ældre tid. Når man søger på nettet, finder man i hvert fald en række slægtshistoriske resultater der tyder på denne anvendelse. 

Lars Trap-Jensen  

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.