Spørgsmål:
Sandheden om ordet “kaper” er, at det dækker over al kommerciel hestevognskørsel, hvad enten det er roer, skovtursgæster eller brudepar, der fragtes. Ordet kaper kommer af det franske ord cabriolet, og skyldes, at kommercielle hestevogne (persontransport) primært var kalechevogne (i byerne) (kaleche = cabriolet) i 1700-tallet. Ordet blev medbragt til Amerika, men blev (af uvilje til Storbritanien) IKKE senere ændret til taxi som i Europa. Derfor hedder en hyrevogn, den dag i dag, cab i Amerika. Ser man Sherlock Holmes-mysterier på film, som skal forestille 1800-tallets London, råbes der ligeledes ikke taxi, men cab, når der skal prajes en vogn.
Svar:
Tak for din henvendelse angående ordet kapervogn og dets sprog- og kulturhistorie. Det var interessant at læse din kulturhistoriske redegørelse for hestevognskørselens historie, men jeg kan ikke give dig ret i, at kaper(-vogn, -kusk, -kane osv.) skulle komme af cab(riolet). Jeg henvendte mig til professor Lars Brink, som er ekspert i sprog- og lydhistorie, for at høre hans mening om sagen, og heller ikke han troede på forbindelsen mellem cab og kaper-. Af følgende grunde:
For det første er kapervogn ikke ældre i dansk end 2. halvdel af 1800-tallet (ODS’ ældste belæg er Vilh. Bergsøes roman Fra Piazza del Popolo, 1867). Kulturhistorisk er der vel næppe noget særlig engelsk eller amerikansk ved hyrevognskørsel, så hvorfor skulle man låne et ord netop derfra? Også i betragtning af, hvor få ord dansk låner fra engelsk i 1800-tallets anden halvdel?
For det andet bliver i 1800-tallet ved lydlån fra engelsk kort a-vokal til dansk æ-vokal: piberygernes shag bliver til [sjæg], kortspillernes slam til [slæm], shackel til [sjægl] osv. osv.
For det tredje er det lidet sandsynligt, at cab skulle være omdannet til kaper- i samme sekund det indtrådte i dansk. For et så relativt ungt ord ville man afgjort vente, at en mere oprindelig form som *kæp/*kæb, *kep/*keb e.l. i det mindste ville være belagt i ældre kilder, men det er ikke tilfældet. Ordet kan ikke være omdannet i samme sekund, det kom ind i dansk.
For det fjerde ser det ud til, at forbindelsen til “kapre” om kuskes hvervning af kunder har været ganske godt indarbejdet i dansk. Denne brug kan ganske vist godt være begyndt som jargon eller slang, men man kan i ODS se kapre brugt i den specifikke droskebetydning i så formel en stil og genre som Folketingstidende: “Nordre Birks Chauffører (må) ikke kapre Passagerer paa Københavns Grund” (Folketingstidende 6/10 1920. side 3, spalte 3). Det forekommer altså helt naturligt, at “kapre” er primært og har avlet kaper(vogn) med et helt regelmæssigt lydskifte.
For det femte: Hvis cab skulle være blevet til kapervogn, hvorfor skulle man så føje -vogn til? Cab betyder jo ‘en særlig vogn’, så det ville være dobbeltkonfekt at tilføje -vogn. Vi har aldrig i dansk haft ordet kaper i betydningen ‘kapervogn’; der SKAL -vogn på.
Henrik Andersson
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.