Hypokondert

Spørgsmål:

Hvorfor klassificerer I hypokonder som et adjektiv? Jeg mener det er et substantiv og forstår ikke hvordan det kan være adjektivistisk, heller ikke hvordan hypokondert kan være komparativ og hypokondre superlativ. 

Jeres eksempel ”[angstneurotikeren udvikler] en inderlig frygt for nye anfald og tiltagende hypokonder ængstelse” synes jeg viser en meget almindelig stavefejl (*hypokonder ængstelse vs. hypokonderængstelse) og ikke et adjektiv.

Svar:

Tak for din henvendelse og for spørgsmålet. Jeg kan på sin vis godt forstå din skepsis: Det hører heller ikke til den mest aktive del af mit ordforråd at bruge hypokonder på denne måde. Alligevel synes jeg Den Danske Ordbogs beskrivelse er den rigtige. Brugen af hypokonder som adjektiv er gammel i dansk. Den er beskrevet i ældre ordbøger, fx i Ordbog over det danske Sprog, i Meyers Fremmedordbog (heri alene som adjektiv: “lidende af Hypochondri(asis), „Miltsyge“, Tungsin­dighed, mørkt Lune, Grillefængeri”) og i Retskrivningsordbogen. Historisk kommer adjektivet først, mens substantivet først senere er etableret ved afledning af adjektivet, på samme måde som fx en voksen er afledt af adjektivet voksen og en diagonal er afledt af adjektivet diagonal.

Jeg tror derfor ikke at din læsning af eksempelsætningen som en fejlagtig særskrivning holder. Jeg tror snarere den skal læses som ‘en ængstelse der er hypokonder (= hypokondrisk) i tiltagende grad’.

Men selvom brugen af adjektiv måske er overvejende ældre eller faglig, så er det ikke svært at finde eksempler i moderne tekster, og derfor er det berettiget at have adjektivet med i ordbogen – naturligvis foruden substantivet. Herunder er et par eksempler jeg har sakset fra vores korpus:

• Student Klemme, den evigt forkølede og hypokondre mediciner

• det [bliver ikke] ved de verbale tjatterier af den slags, som det hypokondre meningspoliti kalder “hate-speach” og “muslim-bashing”

• dog elskede han alle dage også sin fromme, men sarte og hypokondre gemalinde, Caroline Amalie

Endelig vedrørende bøjningen: De bøjningsendelser som Den Danske Ordbog oplyser ved adjektiver, er endelsen i intetkøn (hypokondert) og flertal/bestemt form (hypondre), IKKE komparativ og superlativ. Gradbøjning oplyses kun når den sker ved hjælp af -ere, -est (se fx hyggelig). Når der ikke oplyses om gradbøjning, betyder det at den foregår ved hjælp af mere og mest.

Jeg håber det kaster lidt lys over sagen.

Lars Trap-Jensen