Spørgsmål:
I min “bibel”, Politikens Retskrivnings- & Betydningsordbog fra 1994, står slags angivet som et navneord. Efter at have læst Lee Childs “Uden varsel” skrev jeg til biblioteket at oversætteren havde mange sproglige fejl. Jeg nævnte et eksempel (“et slags nervecenter”) og mente at det skulle være “en slags”.
Biblioteket mente at oversætteren havde skrevet rigtigt. Der var flere steder i bogen som så også kunne have være “et slags”, men det blev kun brugt den ene gang.
Spørgsmålet er om der er valgfrihed? I mine ører lyder “et slags” helt forkert.
Svar:
Der er ikke generelt valgfrit køn ved slags; her er noget andet på spil. Det er nemlig kun i denne bestemte kontruktion der er vaklen med hensyn til køn: “et/en slags nervecenter”, “et/en slags dyr” osv. Derimod tror jeg ikke at nogen med dansk som modersmål ville finde på at sige: “træet er det største af sit slags herhjemme”. Der er nok snarere tale om at ordet i foranstillet position omtolkes som en bestemmer, hvorefter det grammatiske køn bliver påvirket af det efterfølgende substantiv.
Den udvikling har vi også iagttaget, og derfor er der gjort en bemærkning om det under opslagsordet slags: “i enkelte sjældne tilfælde bøjes en foranstillet bestemmer i køn svarende til det substantiv der følger efter slags”, og man kan også se et eksempel på det under citaterne: “Hvad er odderen for et slags dyr?”. Konstruktionen er også sanktioneret af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen.
Det er altså indtil videre blot en tendens, og det er langt fra alle sprogbrugere der bruger konstruktionen sådan. Og der er altså ikke tale om at slags generelt har fået valgfrit køn; det gælder kun i denne konstruktion.
Lars Trap-Jensen, september 2021
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.